Der kommer til at ske flere ændringer af den nye såkaldte certificeringsordning, der trådte i kraft 1. januar 2020 i forbindelse med BR18, og har sendt den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne ud til private rådgivere.
Det fremgår af et folketingssvar fra Bolig- og Indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).
Hverken rådgivere, udførende firmaer eller kommuner er tilfredse med ordningen, som har fået kritik for at have forårsaget blandt andet flaskehalse, kraftigt stigende priser til byggesagsbehandling og unødigt meget papirarbejde. Flere af de oplevede problemer er omfattet af ændringer, der træder i kraft 1. juli 2021, når ordningen bliver justeret samtidig med en opdatering af BR18.
"Ændringerne vil bl.a. udvide konstruktionsklasse 1, så mere byggeri kan udføres uden certificeret statiker, herunder fx simpelt og mindre byggeri. Desuden indføres såkaldte begrænsede certifikater, så personer kan certificeres til nærmere afgrænsede områder, fx til udelukkende at kontrollere eller dokumentere opførelse af altaner. På den måde vil der kunne komme flere certificerede rådgivere," skriver Bolig- og Planstyrelsen, som står bag dele af svaret.
Byggeopgaver bliver i den nye ordning placeret i henholdsvis en brand- og konstruktionsklasse vurderet ud fra deres kompleksitet og risiko. Klasse 1 er simple opgaver med lav risiko, mens klasse 4 er det modsatte: komplicerede opgaver med høj risiko. Der er som udgangpunkt krav om at tilknytte en certificeret rådgiver ved byggerier i brand- og konstruktionsklasse 2 og opefter.
Flere oplever, at kriterierne for, hvor en bygning skal placeres rammer skævt. Hvad der opfattes som simple byggerer er blevet dyrere, fordi de bliver placeret i minimum konstruktions- og/eller brandklasse 2, hvilket medfører krav om henholdsvis certificeret statiker og/eller brandrådgiver.
Peter Hansen, afdelingsleder for Teknik- og Miljø i Vejen Kommune, er tidligere kommet med et eksempel på shelters.
»Der har været forskellige opfattelser af, hvilken klassificering de skulle indplaceres i, men vi har fået en melding på, at det skal være i brandklasse 2, og det betyder, at der skal en certificeret rådgiver indover, og så kan man oveni i prisen på 10.000-15.000 kroner for shelteret lægge 20.000-30.000 kroner til en rådgiver,« sagde han i januar til Facilitytech.
Med ændringerne af ordningen er der lagt op til, at flere simple byggerier, herunder shelters, som udgangspunkt placeres i konstruktions-/brandklasse 1 og dermed kan undtages fra krav om, at en certificeret rådgiver skal kontrollere og dokumentere sikkerheden. Det kræver dog, at man vælger en model fra en liste med præaccepterede løsninger, som styrelsen vil udgive i løbet af foråret.
En liste over bygningstyper, der allerede i dag er undtaget fra krav om certificeret brandrådgiver og/eller statiker, og hvilke der bliver det med de kommende ændringer, findes her.
Andre eksempler på prisstigninger tæller altaner. Et enmands-rådgivningsfirma har indsendt en stak eksempler til boligudvalget, som antyder en mangedobling af udgiften til byggesagsbehandling i forbindelse med opsætning af altaner, efter ordningen trådte i kraft.
Her er et eksempel fra før certificeringsordningens tid:
Illustration: Notat: Redegørelse for udgifter til byggesagsbehandling, Søren Højbjerg Madsen, SH01 ApS
Og et eksempel fra efter ordningen trådte i kraft:
Illustration: Notat: Redegørelse for udgifter til byggesagsbehandling, Søren Højbjerg Madsen, SH01 ApS
Styrelsen forventer, at priserne vil falde i takt med, at der bliver uddannet flere certificerede rådgivere. Blandt andet ved at slække på kravene til at blive certificeret til enkeltområder som for eksempel altaner.
»...der indføres såkaldte begrænsede certifikater, så personer kan certificeres til nærmere afgrænsede områder, f.eks. til udelukkende at kontrollere eller dokumentere opførelse af altaner, « skriver styrelsen.
Mangel på certicerede rådgiver er fortsat en udfordring. Mens der samlet er uddannet de 250 brandrådgivere, som styrelsen estimerer, der er brug for, så mangler der fortsat 80 af de nødvendige 250 statikere, ifølge den seneste opgørelse. Langt de fleste er dog certificeret til de laveste klasser, så selvom det samlede antal er opfyldt, kan der godt være flaskehalsproblemer for enkelte rådgivertyper.
Illustration: Bolig- og Planstyrelsen (tidl. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
Brug for flere justeringer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der sidder med i Bolig- og Planstyrelsens arbejdsgruppe, som kommer med input til ændringer af ordningen, ser positivt på de planlagte ændringer, men forventer ikke, at de vil løse alle udfordringer.
»Det er nogle rigtig gode ændringer, der er planlagt, og de vil gøre, at de certificerede bliver brugt, hvor der er et reelt behov. Men at forvente ,at vi 2. juli har et perfekt system, vil nok være for optimistisk,« siger Inge Ebbensgaard, chef for byggeri og byggepolitik i FRI.
Arbejdsgruppen fortsætter da også efter 1. juli. Kaare Dybvad Bek lægger op til, at der kan komme flere opdateringer efterfølgende.
»Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2021. Efter ikrafttrædelsen af kommende ændringer vil jeg i løbet af efteråret invitere til en ny drøftelse af certificeringsordningen, hvor et evt. behov for yderligere justeringer kan drøftes,« skriver ministeren.
Den samlede liste over planlagte ændringer er endnu ikke offentlig tilgængelig, men ventes at blive det inden længe, når ændringerne sendes i høring. Flere af dem bliver dog gennemgået i dette bilag.
