Social- og Boligstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 i offentlig høring. Ændringerne vil træde i kraft fra 1. januar 2024.
Det kan særligt koges ned til 4 overordnet punkter som der er ændringer til:
Certificeringsordningen, afstand til vej, primitive bebyggelse til lejlighedsvis overnatning og ændringer som følge af politisk aftale 15. maj 2023.
Særligt værd at orienterer sig om er ændringerne vedrørende certificeringsordningen. Ændringerne til bekendtgørelsen lægger op til, at kommunerne ikke længere skal kontrollere om et byggeri er indplaceret i den korrekte brand eller konstruktionsklasse. Yderligere lægges der også op til at flere dele af den certificeredes arbejde kan uddelegeres, men at den certificerede stadig skal kontrollere, at arbejdet er udført korrekt.
Du finder høringsbrevet i fuld længde her.
Du finder oversigtsnotatet over ændringerne her, og alle ændringerne til bekendtgørelsen kan læses her.
Hvis du vil afgive høringssvar til ændringer bedes du udfylde denne skabelon og sende den til Andreas Vestergaard og Inge Ebbensgaard på av@frinet.dk og ime@frinet.dk senest mandag d. 23. oktober kl 12:00.