Høring: Udkast til ændring af sundhedsfaglige anbefalinger til håndtering af fugt og skimmelsvamp indendørs

Høring over udkast til ændring af sundhedsfaglige anbefalinger til håndtering af fugt og skimmelsvamp indendørs

Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt et udkast til ændring af sundhedsfaglige anbefalinger for håndtering af fugt og skimmelsvamp indendørs i høring. De omfatter en opdatering af evidensen på området, hvor den nyeste forskning og evidens inden for håndtering af fugt og skimmelsvamp er blevet opdateret. Dette er afgørende for at kunne give korrekte og effektive råd. Derudover indebærer ændringerne en stramning af de sundhedsfaglige anbefalinger for ophold i lokaler med skimmelsvamp samt en tydeliggørelse af ejers og kommunens pligter i en skimmelsvampesag.


Anbefalingerne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2009. Siden da er rådgivningskompetencen på området overgået til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget en revision af anbefalingerne, idet evidensen på området er styrket.

Revideringen indebærer:

  • En opdatering af evidensen på området (Kapitel 2)
  • En stramning af de sundhedsfaglige anbefalinger for ophold i lokaler med skimmelsvamp (Kapitel 4, afsnit 1- Anbefalinger)
  • En tydeliggørelse af ejers og kommunens pligter i en skimmelsvampesag (Kapitel 4, afsnit 3 - Afhjælpning)

Revideringen er foretaget ved inddragelse af

Vi opfordrer alle relevante parter til at gennemgå udkastet og indsende eventuelle bemærkninger senest den 12. december 2024. Bemærkninger bedes sendt til Emma Laub Conradsen på elc@frinet.dk med Inge Ebbensgaard som cc på ime@frinet.dk.

 

Andre høringer og høringssvar

Høringer: Vedr. bygningsfredning
Høringer: Vedr. bygningsfredning
Kulturministeriet har sendt to bekendtgørelser i offentlig høring: 1. Underretningsbekendtgørelsen: Visse typer bygningsarbejder på fredede bygninger kræver ikke længere tilladelse, men blot en underretning. Dette inkluderer fx nedtagning af dørtrin, udskiftning af synlige rør og etablering af varmepumper. 2. Delegationsbekendtgørelsen: Slots- og Kulturstyrelsen får overdraget opgaver og beføjelser vedrørende bygningsfredningsloven, som tidligere lå hos kulturministeren. Dette skal skabe klarhed og effektivitet i administrationen.