FRI har afleveret to gedigne kommentarer (samlet +150 sider) til Indsatstaktisk Traditionelt (ITT) og Brandtekniske Installationer. Begge er vigtige vejledninger i forståelsen af BR18. Udover rigtig mange forslag til tekniske præciseringer peger FRI på, at ITT-vejledningen hæver kravene i forhold til BR18. Derfor er det vigtigt, at det klart fremgår, at vejledningen er eksempler på præaccepterede løsninger og IKKE en generel fortolkning af BR.
Indsatstaktisk traditionelt byggeri også kaldet kap 5
Redningsberedskabets indsatsmuligheder er en af vejledninger, som vi har ventet rigtig længe på. Vejledningen beskriver ”præaccepterede” løsninger for byggeri i forhold til beredskabernes muligheder for redning. Hvis disse krav overholdes, lever man pr definition op til BR. Vejledninger omhandler bl.a. flg. emner:
Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer
Drejer sig bl.a. om følgende emner:
Læs FRI's høringssvar + bilag til FRI's høringssvar
Det gælder for disse vejledninger, som for de øvrige vejledninger på brandområdet, at der er beskrevet eksempler og løsninger, som vil kunne videreudvikles i takt med, at der fremskaffes ny viden. Det er fx hensigten, at beskrivelserne om indsatstaktisk traditionelt byggeri skal kunne videreudvikles, så der vil være mest muligt byggeri, der kan opføres med traditionelle løsninger for sikring af redningsberedskabets indsatsmuligheder.
I den forbindelse kan det oplyses, at der i de vedhæftede udkast er behandlet nogle emner, som TBST forventer at arbejde videre med, også efter at kommenteringsrunden er gennemført, og vejledningen er offentliggjort. Til dette formål vil styrelsen arbejde på at indsamle yderligere viden og dokumentation som grundlag for evt. tilføjelser/ændringer på et senere tidspunkt.