Vejledning: Dokumentation af opført byggeri

BR18 kræver, at der i forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse afleveres dokumentation for, at alle krav i bygningsreglementet er overholdt i det færdige byggeri. Det fremgår til gengæld ikke klart, hvordan og hvor detaljeret dokumentationen skal være.


 

Hvad er dokumentationsniveauet?
FRI har derfor udarbejdet et paradigme for, hvad vi mener, er et fornuftigt niveau. Vi har haft to primære grunde:

  • at være med til at skabe en konsensus på tværs af både kommuner og rådgivere. Vi vil forhindre, at vi som rådgivere pludselig efter byggeriets afslutning afkræves yderligere dokumentation. Det er både dyrt og svært at fremskaffe.
  • at vi som rådgivere er bedre til at vurdere opgavens omfang, og dermed blive gode til at prissætte ydelsen.

Et ”normalt projekt”
Paradigmet er skrevet til det, vi i runde termer kalder et ”normalt projekt”. Det betyder, at for både parcelhuse, svømmehaller og byggeri med åbne atrier osv. vil man skulle tilpasse kravene – op og ned. Brug evt. paradigmet i dialog med kommunen.

Fremtiden
Vi forventer, at paradigmet med mindre justeringer vil blive indarbejdet i den generelle vejledning til BR18. Det er vi glade for, for det betyder, at guidelines vil blive endnu bedre forankret.

FRI’s medlemmer sikrer praktisk anvendelse
Paradigmet er skabt i samarbejde mellem en række af FRI’s medlemsvirksomheder. Det giver både faglig præcision og sikrer, at paradigmet svarer til måden at arbejde på.

BR18 dokumentation af opfyldelse

 

Læs mere om samme emne

Høringer: Vedr. bygningsfredning
Høringer: Vedr. bygningsfredning
Kulturministeriet har sendt to bekendtgørelser i offentlig høring: 1. Underretningsbekendtgørelsen: Visse typer bygningsarbejder på fredede bygninger kræver ikke længere tilladelse, men blot en underretning. Dette inkluderer fx nedtagning af dørtrin, udskiftning af synlige rør og etablering af varmepumper. 2. Delegationsbekendtgørelsen: Slots- og Kulturstyrelsen får overdraget opgaver og beføjelser vedrørende bygningsfredningsloven, som tidligere lå hos kulturministeren. Dette skal skabe klarhed og effektivitet i administrationen.
[al[tan  - nyt værktøj til rådgivere
[al[tan - nyt værktøj til rådgivere
Teknologisk Institut har udviklet og designet en app, [al[tan, som skal forbedre kvaliteten og effektiviteten i rådgiverens arbejde med at registrere og analysere data fra tilstandsundersøgelser, som er foretaget på altaner med udliggerjern/stålprofiler.