Kursusforløbet består af 4 moduler, som afholdes over første halvår af 2025 i Aarhus og København. Kurserne henvender sig primært til kommende – og nye - projektledere fra FRI’s medlemsvirksomheder.
Som projektleder får man en ny ledelsesmæssig rolle, både kommercielt – men også i forhold til kollegaer, eksterne samarbejdspartnere og ikke mindst kunden. Med den nye rolle følger et langt større ansvar – men også behov for at kunne motivere og sikre samarbejde samt at kunne håndtere de konflikter, som uvægerligt opstår.
Hensigten er at give deltagerne et konkret kompetenceløft, men derudover også at introducere dem til en række relevante overvejelser, der på sigt gerne skal munde ud i en bedre og mere forudsigelig projektafvikling. Herudover vil der være mulighed for at etablere et netværk med ligestillede.
Projektlederkurset er tilrettelagt i 4 moduler a 1 dags varighed. Modul 1 koncentrerer sig om opstart af et projekt, dvs. organisering og aftaleindgåelse. Modul 2 fokuserer på coaching i den uformelle ledelse samt konflikthåndtering qua den nye projektleders ændrede status ift. kollegaer og samarbejdspartnere. Modul 3 giver en grundig indføring i ydelsesbeskrivelserne, og modul 4 sætter fokus på økonomi, herunder modeller for honorarøkonomi ved tilbud, håndtering af ændringsøkonomi og introduktion til økonomistyring.
Vær opmærksom på, at man ikke kan nøjes med at tilmelde sig et enkelt kursus, men at man skal tilmelde sig alle 4 moduler.
Der er plads til max. 25 personer pr. kursusforløb. Og der skal være min. 15 deltagere for at gennemføre kursusrækken.
Der vil blive udleveret et kursusbevis efter gennemført kursusrække.
Pris: 18.000 kr. excl. moms.
Tid og sted: Kurserne afholdes i første halvdel af 2025 i henholdsvis Aarhus og København.
Indhold af de 4 moduler med forbehold for ændringer:
Undervisere: COO Morten Hjorth, Nordiq Group A/S, Senior legal counsel Charlotte Bertelsen, COWI A/S samt vicedirektør, advokat Ulla Sassarsson, FRI.
Tid og sted: København den 22. januar 2025 kl. 9.00-16.00 i Industriens Hus og Aarhus den 3. februar 2025 kl. 9.00-16.00 på Radisson Blu, Aarhus.
Underviser: Diplomingeniør og Cand.merc. (Psyk.) Mathias Bruhn www.mathiasbruhn.dk
Tid og sted: København den 19. marts 2025 kl. 09.00 til 16.00 på Scandic Copenhagen og Aarhus den 25. marts 2025 kl. 09.00 til 16.00 på Radisson Blu, Aarhus.
Underviser: Adm. dir., arkitekt Morten Stahlschmidt, Dominia AS
Tid og sted: København den 7. april 2025 kl. 9.00 til 16.00 i Industriens Hus og Aarhus den 23. april 2025 kl. 9.00-16.00 på Radisson Blu, Aarhus.
Undervisere: Udviklingsdirektør Kristoffer Krarup, ABC – Rådgivende Ingeniører A/S og Teknisk direktør John Flemming Jensen, WSP Danmark A/S
Tid og sted: København den 12. maj 2025 kl. 9.00 til 16.00 i Industriens Hus og Aarhus den 20. maj 2025 kl. 9.00-16.00 på Radisson Blu, Aarhus.