Kursus: Karismatisk ledelse og konflikthåndtering

Som mennesker søger vi automatisk mod karismatiske individer. Vi leder efter stærke og autoritære personer, der indgyder varme og forståelse, imens personen er til stede for sine tilhører. Derfor er karisma en essentiel egenskab at have som leder og professionel.

Men hvordan lærer man at være karismatisk?  Mange mennesker tror det er umuligt. At det er et magisk personlighedstræk nogle mennesker bare er født med. Men som så mange andre menneskelige egenskaber, er karisma noget vi kan lære. Ligesom vi lærte at læse i dansk og lave god mad i hjemkunstskab.

Vores undervisning i karismatisk adfærd og ledelse er for den professionelle fagperson, der ønsker at forstå de dybereliggende mekanismer i kommunikation, og som ønsker at skabe sig en fordel i samtaler, møder og interaktion i arbejdslivet.

I dag handler det ikke kun om at have titlen ”leder”, men om at sikre stærke samarbejder og lysten til at opnå mere i fællesskab.

De tre karismatiske grundtræk (power, varme og tilstedeværelse) findes i store træk i vores kropssprog og tænkemåde. I undervisningen fokuserer vi på, hvordan man kommer i det rigtige mentale stadie for at opnå et effektivt kropssprog. Karismatisk adfærd handler om at skabe personlig tiltrækningskraft og derfor lærer du også at forstå andres adfærd.

Som deltager kommer du til at:

  • Forstå hvad karisma er og genkende karismatisk adfærd.
  • Lære hvordan du opbygger en karismatisk adfærd gennem håndgribelige redskaber og teknikker.
  • Overkomme personlige barrierer for at opnå karisma.
  • Forstå bagsider og udfordringer for karismatiske personer.
  • Tilegne dig værktøjer til at arbejde videre med karisma efter undervisningen er slut.

Undervisningen bygges op omkring en grundig gennemgang af relevant teori og udbygges med øvelser og case-diskussioner. Her tilegner du dig praktisk erfaring med karismatisk ledelse i et trygt rum, så du kan gå direkte ud og bruge det i din egen hverdag.

Det foregår i Industriens Hus mandag den 28. august, kl. 9.00-15.00.

Pris
kr. 1.900,- ekskl. moms for medlemmer af FRI og Danske Arkitektvirksomheder - kr. 3.500 ekskl. moms for ikke medlemmer.

 

Underviser:

Mathias Bruhn har siden 2011 undervist rådgivere, ledere og universitetsstuderende i, hvordan man kommunikerer karismatisk, skaber positive relationer og styrker sit personlige lederskab. 

I dag fungerer Mathias som underviser og coach hos bl.a. Artelia, Novo Nordisk, Arla, Valcon, Dansk Standard samt som ekstern lektor ved CBS og DTU. 

Mathias er uddannet som Cand.merc. (psyk) ved CBS og har baggrund som Diplom bygningsingeniør fra DTU samt i projektledelse hos Rambøll Danmark.

Hvad siger kursisterne?

”Underviseren var yderst kompetent og fik løftet undervisningen op på højeste niveau”

Hvad siger kursisterne?

”Underviseren var meget inkluderende og dygtig til at formidle spændende emner”

Hvad siger kursisterne?

”Der er et kæmpe potentiale for endnu mere viden/fordybelse”

Hvad siger kursisterne?

”Her var gode referencer og eksempler. Enkel formidling af kompleks viden”

Hvad siger kursisterne?

”Underviserens formidlingsevne er fantastisk”

Se andre kurser i FRI