Bæredygtig transportinfrastruktur
Infrastrukturen er afgørende for en grøn og bæredygtig omstilling af vores samfund. FRI har lavet en trefaset plan for, hvordan transportinfrastrukturen kan blive mere grøn.
Digitalisering er, uden tvivl, en afgørende faktor for fremtidiens moderne samfund. De rådgivende ingeniørvirksomheder spiller en væsentlig rolle i udviklingen af et digitaliseret samfund. Virksomhederne er med til at udvikle og teste fremtidens digitale løsninger. Kombinationen mellem kunstig intelligens og rådgivende ingeniører er en stærk sammensætning.
Den hastige digitalisering og udbredelse af netværksog sensorteknologier medfører en række nye services og platforme, forretningsmodeller og aktører inden for mobilitet, hvor vi i dag kun har set en flig af mulighederne.
Digitalisering og datadeling på tværs af organisationer giver både offentlige og private aktører mulighed for at optimere drift, service og trafikflow med intelligente transportsystemer (ITS) samt at tilbyde de rejsende nye avancerede mobilitetsservices på tværs af transportformer, fx muligheden for at udvikle mobilitet på abonnement til persontransport – Mobility as a Service (MaaS), og til godstransport – Logistic as a Service (LaaS). LaaS er kendetegnet ved elektroniske platforme, der kan målrette transportløsninger til den enkelte kunde. Dette koncept er i dag stadig relativt umodent sammenlignet med MaaS. MaaS kan omfatte mange udbydere af forskellige typer af transportmidler, men centralt står den informations- og salgsplatform, som forbrugerne planlægger og betaler rejsen igennem.
Udviklingen af MaaS præges i dag af et bredt udsnit af aktører, herunder flere af de store bilproducenter, it-giganter og teknologiproducenter. Der indgås alliancer på tværs, og der anvendes enorme summer på udvikling af hardware og software. Markedet er langt foran lovgivningen på området, og det økonomiske potentiale for aktørerne er stort.
Kunstig intelligens og maskinlæring giver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af transportmidler og infrastruktur til person- og godstransport på både vej og bane. Fx kan busdrift omlægges fra at køre faste ruter med faste tidsplaner til en mere fleksibel ruteplanlægning, hvor borgeren kan efterspørge busser on-demand, og fra A til B.
E-handel er i kraftig vækst. De seneste fire år er omsætningen inden for e-handel i Danmark steget med 78 %8, hvilket specielt inden for dagligvarer kan få stor indflydelse på transportmønstret. Krav om kortere leveringstider og den store vækst i varer, der omdeles uden for de almindelige distributionssystemer, kan også bidrage til en trafikvækst.
En del af digitaliseringstrenden er det stigende fokus på cybersikkerhed og privacy, som er centrale emner i udviklingen af fremtidens mobilitetsløsninger. Den digitale integration af teknologi, fysisk infrastruktur og køretøjer gør systemerne sårbare over for cyberangreb, som kan få store konsekvenser for en kritisk infrastruktur i samfundet og borgerens ret til privatliv.
Digitalisering bevirker en fleksibilitet i arbejdsmarkedet med mulighed for fjernarbejde, som fjerner behovet for at transportere sig til arbejde hver dag samt virksomheders behov for at placere sig tæt på deres medarbejdere.
Infrastrukturen er afgørende for en grøn og bæredygtig omstilling af vores samfund. FRI har lavet en trefaset plan for, hvordan transportinfrastrukturen kan blive mere grøn.
Her på siden kan du læse FRI's rapport ”Fremtidens mobilitet -fire scenarier for 2035, som tegner fire mulige udfaldsrum for, hvordan Danmark imødekommer den stigende trængsel, samtidig med at virkeligheden forandres af en række megatrends.
FRI's "State of the Nation"-rapport er en beskrivelse af tilstanden, udviklingstendenserne, fremtidssikringen og de estimerede omkostninger for at fastholde funktionerne og værdien af den danske infrastruktur. FRI har udgivet State of the Nation i 2008, 2012, 2016 og 2020.