Infrastruktur - Tema

Fremtidens mobilitet - fire scenarier for 2035

Her på siden kan du læse FRI's rapport ”Fremtidens mobilitet -fire scenarier for 2035, som tegner fire mulige udfaldsrum for, hvordan Danmark imødekommer den stigende trængsel, samtidig med at virkeligheden forandres af en række megatrends. Du kan også læse FRI's pressemeddelelse fra 25. oktober 2018.

I Danmark oplever vi fortsat stigende trængsel på vejene – især i og mellem de større byer. Urbanisering, Klimaforandringer og ressourceknaphed, Teknologi og Digitalisering er fire megatrends, som vil påvirke trængsel og mobilitet. God mobilitet er en forudsætning for, at danskerne kan komme nemt og hurtigt mellem arbejde og hjem og danske virksomheder let og billigt kan transportere gods rundt i hele landet.

 

Fire mulige scenarier

FRI’s nye rapport ”Fremtidens Mobilitet – fire scenarier for 2035” tegner fire mulige scenarier for, hvordan Danmark imødekommer den stigende trængsel samtidig med, at virkeligheden forandres af en række megatrends. Flere mennesker flytter til byerne, fortsatte klimaforandringer, øget ressourceknaphed og bevidsthed om begrænsede ressourcer og en hastig teknologisk og digital udvikling er de trends, der i fremtiden vil påvirke mobilitetsløsninger og danskernes valg af transportform. Hvordan de skal påvirke disse valg, og hvilken retning udviklingen af infrastruktur i Danmark skal tage, er helt centrale politiske valg, som skal træffes i de kommende år, og som vil påvirke mobiliteten frem mod 2035.

Hent rapporten

Rapporten er udarbejdet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI på forlæg fra COWI og Urban Creators med bidrag fra en række FRI-virksomheder, heriblandt Archiland og Rambøll.

Læs pressemeddelelse: Danmark mangler en mobilitetsplan, en investeringsplan for infrastruktur og mere agil regulering


For yderligere information kontakt

Adm. direktør Henrik Garver, tlf. 35253742 eller mail hg@frinet.dk

Bæredygtig transportinfrastruktur

Infrastrukturen er afgørende for en grøn og bæredygtig omstilling af vores samfund. FRI har lavet en trefaset plan for, hvordan transportinfrastrukturen kan blive mere grøn.


Digitalisering

Øget digitalisering kan reducere trængslen og styrke fremkommeligheden. Rådgiver- og ingeniørvirksomheder spiller en væsentlig rolle i digitaliseringen af samfundet gennem udvikling og test af fremtidens digitale løsninger.

State of the Nation 2020

FRI's "State of the Nation"-rapport er en beskrivelse af tilstanden, udviklingstendenserne, fremtidssikringen og de estimerede omkostninger for at fastholde funktionerne og værdien af den danske infrastruktur. FRI har udgivet State of the Nation i 2008, 2012, 2016 og 2020.