Vores børn opholder sig hver dag i dårligt ventilerede rum i skolen eller daginstitutionen. Det giver høj risiko for coronasmitte og dårlig trivsel. Børne-og undervisningsministeren skal stille krav om kommunale handlingsplaner og et skærpet tilsyn med indeklimaet.
Af Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll og formand for FRI, Jyllands-Posten 9. november 2020.
9 af 10 skoler kæmper med et dårligt indeklima, som påvirker børns læring og trivsel negativt. Det dårlige indeklima har ikke fået det bedre under den nuværende coronapandemi. Tværtimod viser nyere forskning fra WHO og British Medical Journey, at risikoen for coronasmitte er størst i ikkeventilerede rum, hvor personer sidder tæt sammen uden mundbind.
Sundhedsstyrelsen skriver også i deres materialer om forebyggelse af smittespredning, at "ventilation og udluftning mindsker smitterisikoen. Virus er med andre ord altså også luftbåren og spredes ikke kun gennem tæt kontakt.
Vores skoler og daginstitutioner er derfor udsatte. De fleste er bygget før 1970, hvor der ikke var krav om mekanisk ventilation. Det betyder, at risikoen for coronasmitte - og for at børnene bringer smitten med hjem - er høj.
Problemet med dårligt indeklima i klasserne er før rejst på Christiansborg, hvor et flertal af partier har bedt børne-og undervisningsministeren om handling. Hertil svarede Socialdemokratiet i beretningen fra Børne-og Undervisningsudvalget, at »man ønsker at holde fokus på løsning og håndtering af covid-19-krisen, indtil situationen er yderligere normaliseret«. Altså prioriteres indeklimaet ikke under coronakrisen. Men det er ikke en optimal strategi.
Derfor opfordrer jeg til, at problemstillingen tages op igen på Christiansborg, og at børne-og undervisningsministeren stiller krav til kommunale handlingsplaner for indeklima og et skærpet tilsyn på skolerne. Samtidig er det vigtigt, at skolernes indeklimaudfordringer adresseres i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som der er barslet med i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne.
