For at sætte turbo på udviklingen af grønne byggepladser er der brug for nationale krav, som understøtter den grønne omstilling, skriver FRI's formand Ib Enevoldsen, Rambøll. sammen med Gunde Odgaard fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.
Af Ib Enevoldsen, formand for FRI og adm. direktør i Rambøll Danmark samt sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Gunde Odgaard, Altinget den 8. december 2020.
Grønne byggepladser med kraftig reduktion af CO2-udslip og luftforurening er på vej frem, men vi har brug for at sætte turbo på udviklingen, så vi får endnu flere grønne og sunde byggepladser. Derfor har vi brug for nationale krav, der understøtter den grønne omstilling i bygge og anlægsbranchen.
Man kunne starte med at følge klimapartnerskabets anbefaling om, at offentlige bygherrer skal gøre brug af grønnere alternativer, hvis det er muligt. Det vil sætte turbo på udviklingen med grønne byggepladser i Danmark. Fossil- og emissionsfrie byggepladser er et af de fem prioriterede forslag fra regeringens klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren. Mange kommuner er allerede i gang som for eksempel Oslo og København, som har et mål om at være CO2-neutral i 2025, mens Oslo vil have fossilfrie byggepladser senest i 2025.
Også i Sverige og i andre europæiske lande er der krav om at bruge biodiesel samt batteri- og eldrevne maskiner på byggepladserne, og der kommer flere og flere udbud med krav om fossilfrie byggepladser.
I dag er det muligt at bruge biodiesel som HVO (Hydrotreated Vegetable Oil), hvor CO2-udslippet er op til 90 procent mindre, og der er 30 procent mindre udledning af kvælstofoxider.
El- og batteridrevne maskiner med vedvarende energikilder er helt CO2-neutrale og fjerner hele kvælstofudledning, og som tiden går, vil flere og flere større anlægsmaskiner blive produceret som batteri- og eldrevne.
Ved at bruge biodiesel og elmaskiner, hvor det er muligt, er der ud over mindre CO2-udledning og udledninger af kvælstofoxider også gevinster ved et sundere arbejdsmiljø og mindre støj fra byggepladsen.
Det viste blandt andet et pilotprojekt i København sidste år med udskiftning af elkabler langs og omkring Strøget. Grave- og anlægsarbejdet med to tonstunge maskiner kunne endda gøres hurtigere færdigt, da det var muligt at arbejde om aftenen og natten på grund af lydsvage elmaskiner.
Markedet for batteri- og eldrevne anlægsmaskiner er i vækst, men prisen er ofte op til det dobbelte i forhold til dieseldrevne maskiner. Samtidig er HVO dyrere end almindelig diesel. Literprisen hos benzin- og olieselskaberne er fem til otte kroner dyrere per liter, men kan reduceres ved bestilling af større mængder. Der kan derfor være en finansiel barriere hos bygherrerne, når de udbyder et bygge- og anlægsarbejde med krav om fossil- og emissionsfri byggeplads, hvor et anlægsarbejde måske bliver fire til fem procent dyrere.
Det vil være ærgerligt, hvis en forholdsvis lille finansiel barriere skal forsinke udviklingen mod grønnere og sundere byggepladser. Derfor kunne der som supplement til kravet om fossilfrie byggepladser overvejes en pulje til offentlige byggerier, så offentlige bygherrer hurtigere, end markedet kan komme i gang med at stille krav.
Vi foreslår, at en sådan pulje bør være tilgængelig i en årrække, som svarer til implementeringsfasen af sådanne krav, som vi kender det i dag fra bygningsreglementet. Afslutningsvist mener vi, at der bør sættes nationale mål om fossilfrie byggepladser. I Oslo og København findes der allerede måltal, og et dansk måltal vil kunne tilskynde alle byggeriets parter til effektiv grøn omstilling.
Det vil styrke arbejdsmiljøet på de danske byggepladser og samtidigt medvirke til indfrielse af Danmarks klimamål. Et eventuelt kommende måltal bør aftales med byggeriets parter som led i implementeringen af klimapartnerskabernes anbefalinger og den danske klimalov.
