DF's klimaordfører gør sig skyldig i en udbredt misforståelse, når han siger, at det ikke kan betale sig at spare på energien, når strømmen bliver grøn, skriver Renovering på Dagsordenen.
Af Renovering på Dagsordenen, Altinget 7. oktober 2020 (se indlægget underskrivere nederst på siden)
Fordelene ved at investere i energieffektiviseringer er mangfoldige. Det reducerer behovet for at udbygge med vedvarende energi og kan spare statskassen for milliarder. Det bidrager til, at vi kan sammenkoble samfundets sektorer i et smart og fleksibelt energisystem. Det øger livskvaliteten på arbejdspladser og i de danske hjem. Alligevel hersker der en udbredt misforståelse i den danske klima- og energidebat, som bygger på, at når strømmen bliver grøn, kan det ikke betale sig at spare på energien.
I en artikel i Altinget fredag den 2. oktober 2020 siger klimaordfører for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, at fordi vindmøllestrømmen er blevet markant billigere, så har det en betydning for, hvor mange investeringer vi skal lægge i energispareindsatser.
Den slutning er Morten Messerschmidt ikke den første, der har lavet. Intuitivt giver det også mening: Udsigterne til, at vi får billig, grøn strøm bliver bedre og bedre, så hvorfor spare på den?
En betragtelig samfundsbesparelse
Først og fremmest er det væsentligt at huske på, at selvom prisen på den grønne strøm falder, er strømmen ikke gratis. Det koster samfundet milliarder at udbygge med vedvarende energi. Samtidig skal vi bruge rigtig meget af den. Vi skal have grøn strøm til alle samfundets sektorer, også transporten og industrien, som i dag ikke er elektrificerede. Når vi sparer på energien i vores bygninger, frigiver vi derfor energi til andre sektorer, som har hårdt brug for den grønne strøm. Det er både klogt og omkostningseffektivt.
Faktisk kan vi i perioden 2020 til 2030 spare samfundet for 14 milliarder kroner, hvis vi gennemfører energieffektiviseringer frem for kun at udbygge med vedvarende energi. Det er en betragtelig samfundsbesparelse. Besparelsen består primært i lavere brændsels- og energiomkostninger, herunder sparede omkostninger til udbygning af elnettet og lagring. Det er ensbetydende med færre lokale gener i form af nye kystnære vindmøller og højspændingsmaster og landmøller på den jyske højderyg.
Den samfundsopgave, som den grønne omstilling stiller os overfor, er så stor, at vi ikke kan tillade os at se bort fra virkemidler som energieffektiviseringer, som er dokumenteret både rentable og klimavenlige.
Vi har brug for alle former for grønne løsninger. Det kan derfor også undre, at Morten Messerschmidt ikke kan se rationalet i energibesparelser. Det er nemlig ikke længe siden, at Morten Messerschmidts partifælde, Mikkel Dencker, i Altinget, skrev følgende:
"Vedvarende energi og elektrificering er for tiden mere varme emner end energibesparelser. Det er ærgerligt. I Dansk Folkeparti mener vi nemlig, at der bør være et langt større fokus på energibesparelser i de danske bygninger og virksomheder."
Dengang var argumentationen fra DF, at den samlede regning til den grønne omstilling bliver mindre, hvis vi er smarte og realiserer de mange potentialer i energibesparelser. Selvom Denckers indspark stammer fra foråret 2018, holder betragtningerne stadig vand.
Ja, elpriserne er faldende, men det ændrer hverken på den samfundsøkonomiske værdi af at spare på energien eller nødvendigheden af at optimere vores bygningsmasse, så den kan kobles optimalt sammen med elnettet og udnytte den grønne strøm smart og fleksibelt – især i spidsbelastningsperioder. Og det er helt sikkert, at de faldende elpriser får rigtig svært ved at forbedre komfort og indeklima i vores bygninger. Som Mikkel Dencker slog fast: "Sparer vi på energien, øger vi livskvaliteten."
Det gavner altså både den grønne omstilling og den enkelte borger i Danmark, at samfundet fortsat investerer i energieffektiviseringer. Men når opfattelsen af værdien af energireniveringer kan variere så meget over så kort tid hos et af Folketingets store partier, så tydeliggøres behovet for at få rettet op på de mange misforståelser omkring energibesparelser, som vi ser i den danske klima- og energidebat.
I Renovering på Dagsordenen rækker vi derfor hånden ud til alle, som er åbne for en dialog om, hvordan det samfundsøkonomisk hænger sammen, at vi også med 100 procent grøn strøm i elkablerne har fordel af fortsat at energirenovere vores bygninger. Det gælder også Morten Messerschmidt.
Renovering på Dagsordenen er et partnerdrevet initiativ, der består af 12 af byggeriets centrale organisationer. Målet er at sætte renovering på dagsordenen overfor offentligheden, politikere og byggebranchen.
Debatindlægget er underskrevet af:
Henrik L. Bang, Bygherreforeningen. Talsmand for Renovering på Dagsordenen
Lars Autrup, Akademisk Arkitektforening
Gunde Odgaard, BAT-Kartellet
Michael H. Nielsen, DI Dansk Byggeri
Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder
Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Gert Johansen, Konstruktørforeningen
Claus Ekman, Rådet for Grøn Omstilling
Simon O. Rasmussen, Tekniq Arbejdsgiverne.