Af Henrik Garver, Adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI; Christian Listov-Saabye, Adm. direktør, MOE A/S; Eva Rindom, Adm. direktør, Atkins Danmark A/S; Henriette Dybdal Cajar, Adm. direktør, SINUZ ApS; Henrik Juul Sørensen, Adm. direktør, EKJ A/S; Henrik Winther, Direktør, COWI A/S; Jens Brandt Bering, Direktør for forsyning, NIRAS A/S; John Andresen, Adm. direktør, INGENIØR'NE A/S; Ole Fritz Adler, Adm. direktør I EnviDan A/S; Per Christensen, Adm. direktør, WSP Danmark A/S; Peter Gasberg, Adm. direktør, Frandsen & Søndergaard K/S og Søren Brøndum, Direktør for byggeri, Rambøll Danmark A/S; Altinget d. 1. marts 2023
Den massive arbejdskraftsmangel, Danmark står over for, er efterhånden gået op for langt de fleste. Som ledere i rådgiver- og ingeniørvirksomheder, har vi været udfordret af problemet længe, for det er os, der dagligt skal prioritere i opgaver, se vores medarbejdere og kolleger få mere og mere travlt, og med vemod se langt efter den potentielle ekstra vækst, vi ved, vores virksomheder kunne præstere, hvis vi kunne finde og ansætte alle de folk, vi har arbejde til.
De hårde fakta er, at udviklingen er imod os. Der bliver færre unge og flere ældre. Der er en øvre grænse for, hvor mange danske unge vi kan trække ind på de videregående uddannelser – og der er kamp om dem, der er, for vi har brug for flere akademikere, ikke mindst ingeniører og tekniske og naturvidenskabelige kandidater – mens andre brancher har brug for flere erhvervsuddannede.
Tiltag som afskaffelse af helligdage, bedre seniorordninger og øget arbejdstid er dråber i havet. Der skal mere til.
Derfor er vi nødt til at få et perspektiv, der rækker længere. Vi skal se ud over Danmarks grænser og række ud til de potentielle kandidater i Europa og rundt om i verden, som vi kan tilbyde en førsteklasses uddannelse og et trygt sted at bygge en karriere og et liv.
Udfordringen er den samme i mange brancher, men lad os tage vores eksempel, og kigge på de tekniske brancher. Vi ved, at der kommer til at mangle omkring 13.000 ingeniører og tekniske og naturvidenskabelige kandidater i de kommende ti år. Det er næsten lige så mange, som samtlige medlemsvirksomheder i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI på nuværende tidspunkt har ansat i Danmark.
De mange opgaver, der skal løses, når vi leverer på den grønne omstilling – energiøer, bæredygtige byrum, klimasikring og omlægning af vores energiinfrastruktur – gør, at selvom vi ser ind i en mulig recession i byggeriet, så har vi som rådgiver- og ingeniørvirksomheder en kæmpe arbejdsmængde at løfte de næste 15 år.
Og da vi i Danmark er blandt nogle af de bedste i verden til netop disse typer opgaver, så har vi et ansvar for, og en interesse i, at være foregangsland på området.
Derfor har vi brug for, at der bliver uddannet flere ingeniører og kandidater med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Slet og ret. Men ikke på bekostning af de dygtige merkantile, humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater som vi også som virksomheder ansætter og har brug for. Og udfordringerne kan ikke løses af danske unge alene. Der er ikke nok, og derfor har vi brug for internationale talenter.
Helt overordnet er det vigtigt, at vi gør det klart, at internationale studerende er velkomne i det danske uddannelsessystem. De er en overskudsforretning for Danmark. Faktisk bidrager hver dimittend i gennemsnit med mere end 2 millioner kroner over en 13-årig periode, viser en analyse, Damvad har lavet for Ingeniørforeningen i 2022.
Det er vel at mærke et gennemsnit for alle studerende - også de der tager hjem umiddelbart efter endt uddannelse. Samlet set har internationale studerende bidraget med mere end 26,7 milliarder kroner til den danske samfundsøkonomi i årene 2007 til 2020.
En uddybning fra Danmarks Tekniske Universitet viser desuden, at tallene er endnu mere gunstige for internationale ingeniørstuderende. Her er den samfundsmæssige gevinst udregnet til 2,9 millioner kroner per kandidat i gennemsnit.
Antallet af internationale studerende er faldet de seneste år. Eksempelvis er Aalborg Universitet på deres Engineering-linje gået fra 789 internationale studerende i 2018 til 556 i 2022. Det er den forkerte vej, efterspørgslen taget i betragtning.
Den politiske aftale fra 2021, der begrænsede antallet af engelsksprogede uddannelser og lagde loft på antallet af internationale studerende var en kæmpe fejl. Argumentet om, at Danmark har for høje SU-udgifter til studerende fra andre EU-lande, er uholdbart. Det er peanuts i det store billede.
Skulle der alligevel være en frygt for, at vores internationale studerende ikke bliver i landet efter endt uddannelse, kunne det overvejes politisk, om man kan skrue studiestøtten anderledes sammen? Måske lade SU’en for alle være et lån, der skal tilbagebetales – men kombinere det med et økonomisk tilsvarende skattefradrag for afdragene, så tilbagebetalingen bliver ’gratis’, hvis blot man bor, arbejder og betaler skat i Danmark gennem en årrække?
SVM-regeringens målsætning om 2.500 nye engelsksprogede studiepladser er ikke tilstrækkeligt. Der mangler en vision og en klar satsning på udviklingen af Danmark som et internationalt attraktivt uddannelsesland. Det vil understøtte Danmark som et vidensamfund, der har kompetencer til at løse de store globale udfordringer, ikke mindst i forhold til den grønne omstilling.
Visionen skal tegnes skarpt politisk og understøttes af en reel vilje til at investere i mere og bedre uddannelse – og gøre uddannelserne internationalt tilgængelige. Men allerede nu kan vi med enkle skridt understøtte det, vi ønsker at opnå, med visionen.
Tre tiltag: Vi skal have genindført de engelsksprogede uddannelser som supplement til de dansksprogede, forenkle processen med at flytte til Danmark for både studerende og internationale eksperter og sørge for, at vores fremragende universiteter og attraktive arbejdsmarked er vidt og bredt kendt ude i verden.
For det er alt andet lige lettere at integrere og tilknytte mennesker til det danske arbejdsmarked, når de allerede har et solidt kendskab til kulturen og til regler og rammer for at arbejde i Danmark – og har et lokalt netværk. At disse mennesker så også tilfører et internationalt udsyn og en bredere kulturforståelse er en yderligere gevinst for den del af erhvervslivet, der lever af eksport eller af at løse opgaver i udlandet.
Og det er attraktivt at bo, studere og have sin karriere i Danmark, og mulighederne efter endt uddannelse er endnu bedre:
Danske arbejdspladser er i høj grad tillidsbaserede, og unge medarbejdere får hurtigere ansvar end i mange andre lande. Vi har ofte et fladt hierarki, og det er muligt at opretholde en god work-life balance. Derudover har man adgang til overkommelig børnepasning, barsel og eventuelt orlov med løn, adgang til sundhed og andre velfærdsydelser.
Vi har brug for en vision for Danmark som videnssamfund, der understøttes af et stærkt internationalt attraktivt uddannelsessystem. Vi håber, at SVM-regeringen og det nye folketing vil gribe denne opfordring.
Fra rådgiver- og ingeniørvirksomhederne i FRI vil vi gerne bidrage til at udfolde og realisere visionen. Det handler om, hvad Danmark skal leve af, og hvordan vi kan bidrage til den grønne omstilling globalt.
