Debat: 15 aktører i fælles opråb: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet

Af Annemarie Munk Riis, Rådet for Bæredygtigt Byggeri; Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstilling; Gitte K. Nielsen, Danske Tegl; Henrik Friis, Byg, Teknik & Service i Dansk Erhverv; Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører; Henrik L. Bang, Bygherreforeningen; Tina Helsted Vengsgaard, Dansk Standard; Jette Leth Fejerskov Djælund, Konstruktørforeningen; Lars Autrup, Akademisk Arkitektforening; Lars Storr-Hansen, Danske Arkitektvirksomheder; Mikael Koch, Træinformation; Palle Thomsen, Danske Byggecentre; Per Rømer Kofod, Veltek; Peter Stenholm, EjendomDanmark og Søren Sand Kirk, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Altinget den 14. marts 2024.

Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som kan forandre den måde, vi bygger på, skriver 15 aktører fra byggebranchen.

Lad os slå det fast med syvtommersøm: Byggebranchens CO2-aftryk skal nedbringes.  

Det er et ønske, som vi deler på tværs af branchen og således et erklæret mål for de interesse- og brancheorganisationer, som er medunderskrivere her.

For det er åbenlyst, at det er uholdbart, hvis vi fortsætter med at bygge med så højt et klimaaftryk som i dag, hvor byggebranchen skønnes at stå for cirka 25 procent af det danske CO2-regnskab.

Af samme grund indgik den daværende S-regering og en bred række af Folketingets partier i 2021 en politisk aftale om ’Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri’.

En strategi, som beror på, at man i den politiske aftalekreds fra 1. januar 2023 fastlagde et krav om LCA-beregning for al nybyggeri og et krav om en CO2-grænseværdi svarende til 12 kilo CO2-ækv/m2/år for byggeri over 1.000 kvadratmeter.  

Aftalepartierne var samtidig enige om, at de – i takt med at branchen og teknologien udvikler sig – ville genbesøge dette krav, og de bandt således hinanden op på, at der inden udgangen af 2023 skulle landes en aftale om nye og opdaterede LCA-krav, som skulle gælde fra 2025.

En mekanisme og et politisk håndslag, som er både fornuftig og nødvendig for at komme i mål med den grønne omstilling af byggeriet.

Vi er nødt til at kende kravene, vi skal projektere efter 

Problemet er bare, at vi i byggebranchen stadig venter på de nye klimakrav. For på trods af at politikerne står overfor at skulle regulere en branche, som ønsker at tage ansvar for og del i den grønne omstilling, er der endnu ikke landet en aftale om de nye LCA-krav, som skal træde i kraft om blot et år.

Som branche er vi frustrerede over processen.

Vi ønsker alle at være medspillere i den grønne omstilling af byggeriet, men vi mangler at få udstukket kursen fra politisk hold og dermed få fastlagt de ramme- og konkurrencebetingelser, der skal gælde for os.  

For det er svært at komme i mål, når man ikke kender spillets regler. Som branche er vi simpelthen nødt til at vide hvilke krav, vi skal projektere efter.

Mange af de byggerier, der skal søge byggetilladelse fra 1. januar 2025, er allerede i støbeskeen nu.

Helt konkret har den manglende viden om næste års CO2-krav derfor den konsekvens, at det er vanskeligt at projektere disse projekter, når grænseværdierne ikke kendes helt fra de tidlige faser.

Kravet bør være ambitiøst og inden for rækkevidde 

Det er selvsagt problematisk – ikke kun for de aktører, som risikerer at bruge unødvendige ressourcer på ekstra planlægning, men også fordi vi som samfund mister dyrebar tid på den grønne omstilling af byggeriet.

Vores opfordring til regeringen og boligministeren er derfor klar: Prioriter forhandlingerne om LCA-kravet til byggeriet allerøverst og få dem afsluttet.  

Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som er ambitiøst nok til at forandre den måde, vi bygger på og samtidigt er inden for praktisk rækkevidde for byggeriets aktører.  

Branchen kan ikke vente længere, hvis vi skal implementere kravene allerede fra 2025. For den grønne omstillinger haster, og vi vil gerne bidrage – på fælles og tydelige vilkår.

Læs flere debatindlæg

Debat: Hvor der er vilje, er der en vej
Debat: Hvor der er vilje, er der en vej
Danmarks veje har brug for vores opmærksomhed. Og de har først og fremmest brug for, at nogen lægger en plan. Både for, hvordan vi får standarden på vejene op på et acceptabelt niveau og holder det i fremtiden, og for, hvordan vi får vores transportinfrastruktur til at spille sammen med vores ambitioner for den grønne omstilling. Det overskyggende problem er manglen på en samlet og bæredygtig mobilitetsplan for Danmark.