Debat: AB-fravigelser er en dyr fornøjelse for alle

Af Ulla Sassarsson, vicedirektør og advokat i FRI, Dagens Byggeri d. 11. september 2023

De rådgivende ingeniører oplever fortsat masser af fravigelser fra det aftalesystem (AB-systemet), som byggeriets parter i fællesskab har vedtaget. Så var de 3 års udvalgsarbejde spild af tid, spørger vicedirektør og advokat i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Der er allerede gået 5 år siden den sidste revision af AB systemet, og det er nu tid til en drøftelse af om AB-systemet skal revideres.

Men aftalerne har aldrig fået lov at vise deres værd, da de konstant fraviges. Dermed opnår man ikke det, der var hensigten: Et genkendeligt system, som nedbringer tilbudsomkostningerne for såvel bygherren som leverandøren og dermed også begrænser konflikterne.

Hvorfor alle de fravigelser?

Noget af forklaringen kan være, at udbyderne ikke har forstået eller ikke har respekt for, at man selv har været med i processen. Gamle paradigmer bliver også af og til ukritisk genbrugt - men det største problem er nok, at rigtig mange juridiske rådgivere optimerer aftalegrundlaget for deres klient uden skelen til, at der er tale om et 'aggreed document', der afspejler en velovervejet afvejning af, hvem der er nærmest til at bære risikoen sammenholdt med den eksisterende praksis inden for byggeriet.

Og er det så en fordel for bygherrerne? Næppe. Professor i Retsøkonomi, Henrik Lando, CBS, påviser i en ny analyse, at en rationel leverandør naturligt vil prissætte de risici, som fravigelserne flytter over på leverandøren. Og det vil omvendt være en farlig strategi at indgå aftale med en leverandør, der har påtaget sig større risici uden at lade det influere på tilbuddets pris. Hvis det koster penge at gennemføre sagen, vil det uundgåeligt føre til dårligt samarbejdsklima og en øget risiko for at konflikter eskalerer.

Elendig signalværdi

Endelig kan fravigelser sende et negativt signal om bygherren som type. Hvis bygherren ved fravigelserne viser et ønske om at stå hårdt på sine rettigheder, så kan det få indflydelse på samarbejdet i form af manglende fleksibilitet i modsætning til, hvis bygherren følger de aftalte spilleregler i ABR m.v.

Det kan ende med et "blame-game", der ikke tjener byggeriet.

AB-udvalget bestod af byggeriets parter: KL, Danske Regioner, Bygherreforeningen, Vejdirektoratet, Bygningsstyrelsen, De almene boligselskaber og fra leverandørsiden: Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri (nu: DI Byggeri), SMVdanmark, Kooperationen samt Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

 

Læs flere debatindlæg

Debat: Hvor der er vilje, er der en vej
Debat: Hvor der er vilje, er der en vej
Danmarks veje har brug for vores opmærksomhed. Og de har først og fremmest brug for, at nogen lægger en plan. Både for, hvordan vi får standarden på vejene op på et acceptabelt niveau og holder det i fremtiden, og for, hvordan vi får vores transportinfrastruktur til at spille sammen med vores ambitioner for den grønne omstilling. Det overskyggende problem er manglen på en samlet og bæredygtig mobilitetsplan for Danmark.