Af Majbritt Juul, chef for bæredygtighed, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ING/Building Tech d. 20. juni 2023
Vi har i Danmark og resten af verden et mål om at begrænse klimabelastningen fra vores byggeri. Vi har også opstillet krav for at begrænse udledningen. Men hvis vi ikke løbende lærer af det byggeri, vi bygger, så går forbedringerne for langsomt. Vi kan få bedre kontrol og mulighed for at lave langt bedre lovkrav i fremtiden, hvis der bliver oprettet en national database med resultaterne af de lovpligtige klimaberegninger.
1. januar 2023 blev det obligatorisk at levere beregninger af klimabelastning for nybyggeri i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen. For større bygninger blev der desuden indført en grænseværdi for klimabelastningen. Forventningen er, at der hvert år vil blive gennemført beregninger af klimabelastningen for omkring 600 byggerier over 1.000 m2 og cirka 10.000 byggerier under 1.000 m2. Men i dag er der desværre ikke krav om, at beregningerne af et nybyggeri indrapporteres digitalt til kommunerne. Det er tilstrækkeligt at levere informationen i en pdf.
Vi går derfor glip af enorm stor viden, som ligger stille og gemt i de enkelte byggesager: Viden om bygningernes klimabelastning, som, hvis vi samler og udnytter den, vil gøre os klogere og smartere og accelerere udviklingen.
Branchens parter har samlet i regi af Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri sendt forslaget til Social- og boligstyrelsen. Men styrelsen finder det ikke muligt at stå for opgaven om dataopsamling, idet det ikke er en del af den politiske aftale om den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Uden et politisk mandat har de ikke ressourcer til etablering eller drift af en sådan database.
Og det er et problem. Byggeriet, samfundet og verden har brug for en national database. Og der er tre gode grunde hertil:
Som reglerne er nu, er der ingen standarder for, hvordan de lovpligtige LCA-beregninger skal indleveres. Det kræver selvfølgelig en indsats at ensrette strukturen og formen af oplysningerne, men det er simplere at forholde sig til ensartede forhold. Og det ville skabe langt større kvalitet i den data, der kommer ind.
De ensartede dataset ville desuden gøre det langt lettere for myndighederne at gennemføre de krævede stikprøvekontroller af, at bæredygtighedskravet til byggerier er opfyldt. Automatiske kontroller eller automatisk understøttede kontroller vil endda også spare på kommunernes ressourceforbrug.
Sidst men ikke mindst ville den store datamængde kunne bruges til at opbygge ny viden om, hvad og hvor, det er praktisk og mest effektivt at sætte ind, når vi skal stille krav til byggeriets klimaftryk. Vi vil for eksempel ret hurtigt finde ud af, at man kan skærpe kravene for boligbyggerier, og at kollegier er svære at bygge inden for samme grænseværdi som et enfamiliehus. Vi skal kunne bygge, men vi skal anstrenge os. Derfor er data vigtig.
I Foreningen af Rådgivende Ingeniørers optik har Social- og boligstyrelsen med de nye regler for LCA-beregninger en unik mulighed for at fremme bæredygtighed i byggeriet. Lad den ikke gå til spilde.
