Af Tobias Zacho Larsen, Arkitektforeningen, Lars Storr-Hansen, Danske Arkitektvirksomheder, Ulrik Ryssel Albertsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Jette Leth Fejerskov Djælund, Konstruktørforeningen. Altinget den 11. november 2024.
SMV-regeringen vil genindføre "håndværkerfradraget" og vil årligt afsætte 300 millioner kroner i årene 2025 til 2028.
Ifølge regeringen er målet med fradraget at give "en håndsrækning til de danskere, som vil energirenovere eller klimasikre deres hjem".
Målet er fornuftigt, og der er blandt andet et stort potentiale for bedre energiløsninger i de mange parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne, der udgør knapt en tredjedel af den samlede bygningsmasse.
Al erfaring viser imidlertid, at det er stærkt begrænset hvor meget ekstra ny energirenovering, der kommer ud af et fradrag i sig selv.
Det giver en håndsrækning til dem, som allerede har planlagt at energirenovere. Men det medfører forsvindende få nye energirenoveringsprojekter.
Åbner politikerne for, at håndværkerfradraget også kan omfatte byggerådgivning, vil både den enkelte boligejer og samfundet som helhed høste en række store fordele.
Kompetent rådgivning vil give den enkelte boligejer et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag til at få lavet fornuftige og rentable energiforbedringer, som ellers ikke ville være lavet.
Boligejeren får også langt bedre mulighed for at lægge en renoveringsplan for boligen, så han eller hun fremadrettet kan tage bestik af stigende energikrav og nye krav som følge af bygningsdirektivet.
Samlet set vil rådgivning føre til langt mere energirenovering i den samlede bygningsmasse, hvilket vil udløse en langt større samfundsmæssig gevinst.
At gevinsterne er så tydelige, er faktisk dokumenteret.
Det rådgivende ingeniørfirma Niras har for Energistyrelsen evalueret den såkaldte "BedreBolig"-ordning, hvor man som boligejer kan få rådgivning om energirenovering.
Evalueringen viser blandt andet, at rådgivning fører til mere omfattende og gennemtænkte renoveringer, der effektiviserer energianvendelsen og inkluderer forbedringer som for eksempel isolering og installation af varmepumper og solcelleanlæg.
Rådgivningen hjælper husejere med at opdage flere muligheder for energiforbedringer, hvilket resulterer i mere ambitiøse renoveringsprojekter.
Og endelig fremmer rådgivningen flere bæredygtige renoveringer, hvilket gavner miljøet og samfundet som helhed.
I Sønderborg har projektet ZeroBolig på samme vis dokumenteret, at energirådgivning åbner for en både klogere og mere omfattende energirenovering.
ZeroBolig blev gennemført i 2010 til 2013, hvor der i alt blev rejst 7,7 millioner kroner til at aflønne energirådgivere, der besøgte kommunens boligejere og tilbød uvildig, gratis energirådgivning.
Denne investering resulterede i 100 millioner kroner i ekstra håndværkeromsætning, som blev brugt til at energirenovere lidt mere end 600 boliger for boligejernes egne penge.
Det har betydet en årlig energibesparelse på 4,9 gigawatt i timen, og stigende aktivitet i byggebranchen svarende til mellem 80 og 100 fuldtidsstillinger.
Rådgivningen har kort sagt skabt en meraktivitet indenfor energirenovering, som er mere end 12 gange udgiften til rådgivningen i sig selv.
ZeroBolig-konceptet med rådgivning blev i øvrigt i 2012 kåret som europæisk rollemodel for energi-vejledning af private husstande.
SVM-regeringens håndværkerfradrag vil med andre ord blive langt grønnere, hvis rådgivning også blev en ydelse, som boligejere kunne få fradrag for.
Det vil udløse gevinster for både den enkelte boligejer og samfundet som helhed.
