Ja, ja, den grønne omstilling er vigtig - men Danmark står jo kun for 0,1 procent af verdens CO2-udledning, så hvad nytter det at gå forrest?« Sådan lyder et tilbagevendende spørgsmål i klimadebatten i Danmark.

Det er ikke et urimeligt spørgsmål. For selv et klimaneutralt Danmark allerede i morgen bringer ikke menneskeheden meget tættere på det endegyldige mål om en verden, der ikke er i akut fare for at overforbruge sig selv ihjel. Det bedste svar på spørgsmålet ligger snarere i det gode eksempels magt.

Enhver stor forhindring bliver nemmere at overkomme, når andre har vist vejen. Det gælder helt fra barnsben, når storesøster hjælper lillebror med at knække koden til at cykle uden støttehjul. Og det gælder i global storpolitik, når et land viser resten af verden, hvordan en velovervejet, økonomisk og socialt ansvarlig grøn omstilling kan se ud.

Der er ingen tvivl om, at en grøn omkalfatring af et land kræver en kraftpræstation.

Der er utallige milliarder af kroner til forskel på henholdsvis en dårlig og veludført grøn omstilling med fornuftige balancer mellem investeringer i for eksempel udbygningen af den grønne energiproduktion og et lavere energi-og CO2-forbrug. Det er her, Danmark som foregangsland for alvor kan rykke noget i det globale klimaregnskab.

Skal Danmark indtage den rolle, kræver det dog, at vi i højere grad tænker holistisk og udnytter samtlige klimapotentialer - særligt i allerede eksisterende teknologi, der bare venter på at bidrage. Samtidig er det vigtigt, at klimakampens ledestjerner ikke blot som en anden Narcissus stirrer sig blind på eget spejlbillede og egne klimamål, men også søger at hjælpe andre lande - for eksempel gennem dansk eksport af energieffektive teknologier, fjernvarme og vedvarende energi.

Skal vi lykkes med klimamissionen - også uden for landets grænser, kræver det højere ambitioner og bedre rammer - her bliver det nye Folketing og den kommende valgperiode afgørende.

Danmark har indgået en række klimaaftaler med lande som blandt andet Indien, Vietnam og Egypten. Det er stærkt klimalederskab, der rykker uden for Danmarks grænser. Til gengæld er der fortsat huller i Danmarks egen indsats, hvis vi skal være det gode, grønne eksempel, som andre lande kopierer og spejler sig i. For eksempel har vi en elektrificeringsstrategi, vi har mål for vedvarende energi og antallet af elbiler. Vi har en grøn gasstrategi, en strategi for bæredygtigt byggeri og en Power-to-X-strategi.

Energi-effektivitet skal målsættes Men vi har endnu en strategi for et smartere og mere effektivt energiforbrug til gode.

Sådan en strategi bør vi have. Både for klimaet der skal absorbere en større CO2-udledning som følge af et unødvendigt stort energiforbrug. Og for de mange danskere, virksomheder og kommuner der rammes ekstraordinært hårdt af kombinationen høje energipriser og et højt energiforbrug.

»Der er ingen plausibel vej til klimaneutralitet uden et langt mere effektivt energiforbrug,« siger Fatih Birol, direktør i Det Internationale Energiagentur. Derfor er det helt oplagt at samle indsatsen for et lavere energiforbrug i en strategi. En sådan strategi bør indeholde konkrete energieffektivitetsmål.

Det har man i EU og i andre lande - men ikke i Danmark.

Vi bør for eksempel have mål for energiforbruget i de private boliger og i de offentlige bygninger, for hvordan vi bedre udnytter overskudsvarmen fra for eksempel datacentre og industriproduktion, for hvordan digitalisering og fleksibilitet kan sænke vores forbrug, og mål for hvordan industrien kan effektivisere sit forbrug til glæde for både den grønne omstilling og virksomhedernes konkurrencekraft.

Potentialerne er store. El-og varmeforbruget i danskernes boliger udleder cirka fem millioner ton CO2e om året, de kommunale bygninger 230.000 ton og industrien knap seks millioner ton. Det betyder store mængder overskudsvarme, hvoraf vi kun udnytter og genbruger cirka en ottendedel og dermed lader langt det meste af den gode energi gå til spilde. Investeringer i et mere bæredygtigt energiforbrug vil ikke bare gavne klimaet, men også sundheden via et bedre indeklima og pengepungen gennem en lavere energiregning.

For eksempel kan investeringer i energirenovering for 5,6 milliarder kroner generere en årlig besparelse i de kommunale energiudgifter på 800 millioner kroner - en tilbagebetalingstid på bare syv år hvorefter de 800 millioner kroner kan investeres i bedre velfærd, eller hvad lokalpolitikerne ellers måtte ønske.

Desuden vil energieffektivitet bidrage til, at vi hurtigere og billigere kan opfylde de nationale klimamål, ganske enkelt fordi vi hurtigere får fortrængt den sorte energi.

Samtidig vil en lavere efterspørgsel på energi på sigt frigive grøn energi fra sol og vind, der kan eksporteres til andre lande, der ikke er energieffektive nok til at dække forbruget med vedvarende energi.

Vi er overhovedet ikke i front. Det bør derfor være en bunden opgave, at politikerne i den kommende valgperiode leverer mål og en samlet strategi for Danmarks energiforbrug som minimum frem til 2030 - men gerne hele vejen til slutmålet om klimaneutralitet. Det er den bedste måde at sikre, at energieffektivitet bidrager maksimalt til den grønne omstilling.

Men er det mon, fordi Danmark allerede performer så godt, at mål og en strategi hidtil har været overflødige? Nej. Bestemt ikke. Der er ikke grundlag for at sige, at Danmark i dag er det eller blandt de mest energieffektive lande. Dertil bevæger udviklingen i det danske energiforbrug sig desværre alt for langsomt.

De anerkendte energidatabaser Odyssee og Mure placerer Danmark på en beskeden samlet syvendeplads for energieffektivitet i EU - bag lande som Estland, Rumænien og Grækenland. Det er ikke godt nok. Vi råder allerede over data fra store dele af vores energiforbrug - men bruger de data alt for dårligt og styrer derfor også vores energiforbrug for dårligt.

Teknologien til at kontrollere og spare på energien eksisterer ellers allerede. Meget af den er endda dansk produceret af dygtige faglærte medmedarbejdere. Isolering, pumper, vinduer, styring og anden dansk teknologi fortrænger hvert år mere end 500 mio. tons CO2e globalt. Det tal kan blive væsentligt højere, hvis Danmark fører an og bliver et udstillingsvindue for fremtidens energieffektive samfund.

Inden længe er det jul igen. Med historier og sange om blandt andet de tre vise mænd, der fandt Jesus-barnet og overøste ham med »guld, røgelse og myrra«. Mon mændene fra Østerland nogensinde havde fundet Jesus uden ledestjernen, der viste dem vej på himlen? Det får vi aldrig at vide.

Forhåbentlig får vi heller aldrig at vide, hvad der ville være sket, hvis ikke lande som Kina, USA og Indien får speedet deres grønne omstilling op, før det er for sent.

Danmark kan ikke tvinge andre lande til truget. Men vi kan vise dem en fornuftig vej derhen. Her ligger Danmarks største klimapotentiale.