Af: Henrik Garver, adm. direktør FRI; Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling; Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder; Sisse Norman Canguilhem, konstitueret direktør for Rådet for Bæredygtigt Byggeri; Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen; Mikael Koch, direktør i Træinfo; Palle Thomsen, direktør i Danske Byggecentre; Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand i Konstruktørforeningen; Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen; Altinget den 22. marts 2023
EU er på vej med en revision af bygningsdirektivet, der meget positivt adresserer indlejret CO2 fra byggeriet. Der er dog udsigt til svære forhandlinger, så danske politikere må arbejde målrettet for, at revisionen bliver ambitiøs nok, skriver en række aktører.
EU har som led i sin storstilede klimaplan sat fokus på CO2-reduktioner i byggeriet. Dette med god grund. Bygninger tegner sig nemlig for i omegnen af 40 procent af energiforbruget og 36 procent af CO2-udledningerne inden for EU's grænser. Derfor er det et område, som skal adresseres, hvis unionens klimamålsætninger skal nås.
En væsentlig brik i dette er revisionen af EU's bygningsdirektiv – det såkaldte Energy Performance of Buildings Directive, EPBD. Kommissionen præsenterede tilbage i december 2021 et forslag til en revision af direktivet.
Ambitionsniveauet er gennem det seneste års forhandlinger i parlamentet øget markant, hvilket vi blandt andet i Rådet for Grøn Omstilling og store del af den danske byggebranche har advokeret meget for.
Vi står i dag med et ambitiøst forslag, der som noget nyt men meget positivt adresserer den indlejrede CO2 i byggematerialer. Det er et område, der set fra et klimaperspektiv er helt afgørende, at vi får taget hånd om.
Materialer, som vi anvender i vores bygninger, har et stort CO2 aftryk bag sig, faktisk udgør indlejret CO2 i dag omkring en tredjedel af en bygnings samlede CO2-aftryk, og det er område, hvor vi endnu ikke er lykkedes med at knække kurven.
Derfor er det vigtigt, at revisionen har taget indlejret CO2 med, og det vil kunne få stor klimapositiv betydning for krav og aktiviteter i byggeriet i Danmark i de kommende år.
Status lige nu er, at forslaget til revisionen af EPBD’en er på vej i triologforhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, efter at Parlamentets industrikomité, ITRE, godkendte forslaget i februar. Tilbage er, at Parlamentets Plenarforsamling godkender det, inden triologforhandlingerne starter.
Det forlyder dog på vandrørene, at triologforhandlingerne ikke vil blive helt nemme. Der er allerede flere knaster, som forventes at møde modstand hos nogle af medlemslandene. Blandt andet har Kroatien allerede været ude med kritiske meldinger i forhold til at kunne støtte revisionen af direktivet. Og de bliver efter alt at dømme ikke det eneste land, der har indvendinger.
En fastholdelse af krav til indlejret CO2 i byggeriet, der udgør en tredjedel af byggeriets samlede CO2-aftryk, er helt afgørende.
Derfor er der aktuelt en stor risiko for, at hele revisionen af EPBD’en ender med at blive en tynd kop te, og at de ambitiøse takter, som forslaget indeholder, over de kommende måneders forhandling bliver udvandet så meget, at klimaeffekten af revisionen bliver meget lille.
Det er selvsagt ikke gode nyheder, for byggeriet kan kun løfte en større del af klimaansvaret, hvis de rigtige reguleringsmæssige rammer kommer på plads – og det er en forudsætning for, at både EU og de enkelte medlemslande kan leve op til deres klimaforpligtigelser.
Derfor er der brug for, at de danske EU-politikere og hele det danske EU-myndighedsapparat i de kommende uger og måneder lægger sig i selen for at fastholde det nuværende ambitionsniveau i Parlamentets forslag. Og der er brug for, at Danmark tager de gode klimaargumenter og -tiltag inden for byggeriet – som i dag er i gang herhjemme – med til Bruxelles og fastholder, at byggeriet skal med på klimarejsen og bidrage til at indfri unionens klimaambitioner.
Det er nødvendigt, for vi kan hverken herhjemme eller i EU leve med, at en sektor, som står for mere end en tredjedel af unionens samlede klimabelastning, ikke er ambitiøst reguleret. Her er en fastholdelse af krav til indlejret CO2 i byggeriet, der som sagt udgør en tredjedel af byggeriets samlede CO2-aftryk, helt afgørende.
