Af adm. direktør i FRI, Henrik Garver, Dagens Byggeri d. 13. august 2023
Det er positivt, at der er penge til udarbejdelse af klimatilpasningsplanen og at erhvervsuddannelserne får et årligt løft på 900 mio. kr. i finanslovsforslaget. En mia. kr. til den grønne omstilling skuffer dog FRI's direktør.
Regeringen kalder dagens offentliggjorte finanslovsforslag for 2024 for 'Fremtidssikring af Danmark'. Det vækker dog ingen resonans hos adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver:
- Selvom det er godt, at der afsættes penge til grøn omstilling af tung vejtransport og mere vedvarende energi på land, så skal der investeres langt mere i den grønne omstilling end den ene milliard der er afsat i finanslovsudkastet, hvis Danmark reelt skal fremtidssikres og vi skal gøre mere end symbolske forsøg på at nå vores 2025- og 2030-mål. Det er dog min forventning, at den kommende 2030-plan vil levere, hvor finansloven skuffer, siger Henrik Garver, og fortsætter:
- Samtidig er det positivt, når vi specifikt ser på forslaget til finanslov, at der afsættes penge til udarbejdelse af en national klimatilpasningsplan. Den har vi ventet længe på. Indtil nu er den tre år forsinket, i forhold til hvornår den oprindelig skulle have været klar. Forhåbentlig kan den nye bevilling løfte planen i mål.
Se forslaget til finansloven for 2024 her.
På uddannelsesområdet vil Regeringen gøre muligheden for at opkvalificere sig på 110 % dagpengesats i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft permanent. Det hilser FRI velkomment.
Der er samtidig lagt op til et større løft af erhvervsuddannelserne. Her er FRI's direktør dog bekymret for, at pengene kommer et forkert sted fra:
- Det er rigtig godt at se, at regeringen ønsker at styrke indsatsen for at ufaglærte kan blive opkvalificeret. Danmark har brug for mere faglært arbejdskraft for, at vi kan gennemføre den grønne omstilling. Derfor er vi også meget glade for at se et årligt løft på 900 millioner til forbedring af netop erhvervsuddannelserne. Det har de trængt til længe.
- Problemet ved løftet er dog, at finansieringen ser ud til delvist at komme fra en række videregående uddannelser, som en konsekvens af uddannelsesreformen, siger Henrik Garver, der hellere havde set, at provenuet fra uddannelsesreformen var blevet reinvesteret i et kvalitetsløft af andre videregående uddannelser.
- Vi har brug for flere faglærte, men vi har i høj grad også brug for at løfte de videregående uddannelser, slutter han.
