Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI og Klaus Winther Ringgaard, formand for FRI’s Energiudvalg og divisionsdirektør Energy International i COWI, Klimamonitor den 7. december 2022
I de grønne energiforhandlinger er det afgørende med langsigtede planer for energinettet og fokus på sektorkobling, skriver Henrik Garver, administrerende direktør i FRI og Klaus Winther Ringgaard, formand for FRI’s Energiudvalg og divisionsdirektør Energy International i Cowi, i dette debatindlæg.
Kære politikere – når I disse uger forhandler om et nyt regeringsgrundlag, så husk klimaet.
Og husk, at klimaudfordringerne nok ikke bliver løst i den kommende regeringsperiode – der er behov for, at I tør tænke langsigtet; langt mere end fire år ud i fremtiden. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er ønsket til en ny regering klart: det kommende regeringsgrundlag skal være grønt.
Der skal som noget af det første satses massivt på udbygningen af vedvarende energikilder i vores energisystem, men selv om en hurtig og ambitiøs indsats her er vigtig, så er det ikke nok. Vi skal ikke kun tænke grønt – vi skal også tænke smart.
Derfor bør det være helt centralt, at Danmarks nye regering tør formulere en langsigtet plan på tværs af både ministerier og sektorer.
Et kommende regeringsgrundlag bør indeholde et initiativ om at udarbejde langsigtede planer for, hvordan vi på en smart måde udnytter og samtænker de forskellige forsyningssektorer i Danmark – skaber et robust energisystem gennem sektorkobling. Og et initiativ om at ville handle på planerne.
Vores energisystem spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Og vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden, end vi gør i dag. Det er afgørende, at vi optimerer både selve systemet og brugen af det, så vi i fremtiden benytter de rigtige energikilder på de rigtige tidspunkter og på de rigtige steder.
Vil vi optimere systemet er det vigtigt, at vi prioriterer at styrke elnettet, da det udgør rygraden i vores energisystemet. Ved at tænke på tværs af udfordringerne og have en høj grad af sektorkobling kan vi lave løsninger, der spiller sammen, og gennem denne synergi mindske det samlede energiforbrug og udledningen af klimaskadelige emissioner; kort sagt, med bedre sektorkobling kan vi nå længere med den grønne omstilling.
Sektorkobling har også en afledt positiv effekt, udover betydningen for klimaet. Den handler om forsyningssikkerhed. Og er der noget det seneste år har lært os, så er det, at energipolitik også er sikkerhedspolitik. Derfor skal vi arbejde for at gøre vores energi- og forsyningssektor mere robust, så vi også næste vinter kan få lys i lamperne og varme i radiatorerne.
Men forsyningssikkerhed kommer ikke af sig selv. Den kræver politisk vilje og tålmodighed. Vores sikkerhed for, at vi har en stabil forsyning, hænger nøje sammen med den måde, vores energisystem er skruet sammen på. Og det er endnu en grund til at tænke de forskellige dele af både energi- og forsyningsinfrastruktur-sektorerne samt industri- og transportsektorerne sammen, så vi får de bedste forudsætninger for at kunne sikre, at danskerne har nok energi til de dage, hvor solen ikke skinner og hvor vinden ikke blæser.
Derudover er der brug for, at vi styrker både energibesparelser og energieffektivisering fordi det understøtter et mere robust VE-baseret energisystem, og byggeriet er derfor endnu en sektor, der bør regnes med i den samlede plan. Skal vi i mål med den grønne omstilling og høste gevinsterne ved en høj grad af sektorkobling er der behov for et opgør med politikernes, virksomhedernes og ministeriernes nuværende måde at tænke energipolitik på.
Energipolitik er også infrastruktur-, miljø- og sikkerhedspolitik, og derfor må og skal den nye regering, og ministerier og styrelser, gøre op med silotænkning og rette deres fokus bredt på tværs af sektorer og forsyningsarter.
Så kære politikere, husk sektorkobling når I forhandler regeringsgrundlaget – og husk modet til at tænke langsigtet og grønt.