Af Henrik Garver, FRI og Sue Arundale, EFCA, Watertech den 14. maj 2024.
For nyligt bragte mediet Watertech et debatindlæg af Pernille Weiss, der taler for en større koordineret indsats på vandområdet i Europa, EU Blue Deal, hvor målet er at kunne levere en sikker vandforsyning på tværs af EU.
Det behov er vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og i den europæiske rådgiverorganisation, EFCA, fuldstændigt enige i.
Vandinfrastruktur er blevet negligeret i mange europæiske lande, fordi vedligeholdelsen ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt i forhold til andre områder. En pålidelig vandinfrastruktur er et usynligt privilegium.
Vi ser det ikke, når det fungerer. Men når det ikke fungerer, er problemet tydeligt i form af oversvømmelser eller tørke, og i form af svingende drikkevandskvalitet.
Vi har brug for en vidtgående, koordineret indsats på EU-niveau, hvis vi for alvor skal rykke på området, og sikre at vand bliver en styrkeposition for Europa, og ikke en hæmsko. Det kalder på en aftale. En europæisk Blue Deal, på linje med Green Deal.
Først og fremmest skal der være fokus på en mere effektiv balance i vandindsamling, både for at reducere antallet af oversvømmelser, når vi har for meget vand, men også så der er mere vand tilgængeligt, i perioder med tørke.
Det skal ske gennem innovative løsninger, så vi på tværs af Europa, året rundt, har en langt mere stabil vandforsyning. Det vil også gøre en positiv forskel i forhold til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer.
Mange europæiske lande har i dag gamle og ineffektive forsyningssystemer. Der er vandtab på op imod 25 procent af den totale vandforsyning i EU som følge af gammel og dårligt vedligeholdt forsyningsinfrastruktur.
Derfor skal aftalen indeholde håndgribelige krav til medlemslandene om, at de skal investere i og regulere vandinfrastrukturen, så vi kan afgrænse det enorme vandspild, vi ser alt for mange steder.
Vi mener, at det skal undersøges, hvordan vi bedre kan styrke sektorkoblingen mellem vandområdet og energisektoren. Det vil kræve udviklingen af ny teknologi for til trods for, at vandkraft allerede er den vigtigste energikilde i eksempelvis Norge og Sverige, så kan vand på europæisk niveau bidrage til endnu mere vedvarende energi.
Hertil kan aftalen sætte fokus på, hvilket vand vi bruger hvornår. Igen er det en europæisk dagsorden, der kan tegne det store perspektiv. Hvornår kan vi bruge regnvand, hvornår kan vi bruge renset spildevand, og hvornår skal vi bruge det rene drikkevand – kan en prioritering og bedre regulering sikre mere rent drikkevand til flere borgere?
Der skal også arbejdes for at løse problemer med vandforsyning lokalt andre steder i verden for at mindske de flygtningestrømme, der uundgåeligt vil komme til Europa som et resultat af tørke og andre problemer.
Bæredygtige infrastrukturprojekter i lande med ringe vandinfrastruktur og høj risiko for tørke bør være en prioritet for europæisk udviklingsstøtte. Vi skal hjælpe med at løse udfordringerne lokalt, gennem økonomisk støtte og kompetenceopbygning, så folk ikke skal forlade deres hjem i jagten på rent vand.
Pernille Weiss nævner i sit indlæg, at industrien bør tale med én stemme. Det er vi helt enige i. Vi har brug for en stærk stemme, for det kommer til at tage lang tid, før vi kan løse alle vores problemer. Og vi bør tage samtalerne på tværs af brancher og interesseområder.
Hvis vi skal forbedre vandinfrastrukturen, udvikle de rette teknologier, lave den fornødne klimatilpasning og nedbringe vores eget overforbrug af rent vand, kommer det til at kræve en kæmpe indsats og en samlet plan på EU-niveau.
Vi skal stoppe vandspild, og vi skal bruge vandet bedre. En europæisk Blue Deal, der forpligter regeringerne på tværs af Europa, vil kunne sætte den rigtige og ambitiøse retning for en udvikling, hvor rådgivende ingeniører, industrien og vidensinstitutioner kan omsætte de politiske ambitioner til konkrete løsninger, der gør en forskel. Vand kan blive en styrkeposition for Europa.