Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI og Ulrik Ryssel Albertsen Erhvervspolitisk chef i FRI, Altinget d. 21. februar 2024
De vilkår, der er for klimasikringen for tiden, slår simpelthen ikke til – og det bliver mere og mere tydeligt. Der kæmpes lokalt, men der mangler en overordnet plan og ikke mindst en aftale om finansiering, hvis Danmark skal sikre sig mod de kommende års klimaforandringer, der i den seneste tid har vist sig at være både reelle og meget aktuelle. Det seneste år har været vådt. Meget vådt. Og vandet er kommet fra alle retninger.
2023 slog nedbørsrekord. Efterår og vinter har budt på talrige storme med store oversvømmelser og ødelæggelser som konsekvens. Og grundvandet presser sig på fra neden, hvilket blandt andet giver skader på bygninger og anden infrastruktur. Klimaforandringerne er over os, men det halter fortsat med konkrete politiske initiativer, der kan modvirke konsekvenserne heraf.
Og noget tyder på, at vi skal vænne os til gummistøvler – eller waders hvis det går helt galt – som det nye business casual.
Der mangler politiske initiativer, men kun ét forslag, der giver spildevandsselskaber mulighed for at gennemføre kollektive løsninger i områder med højtstående grundvand, har fundet vej til regeringens lovprogram for 2024. Det er et vigtigt initiativ, men helt utilstrækkeligt i det store billede.
Desværre var det forventet, for da miljøminister, Magnus Heunicke (S), i efteråret 2023 præsenterede den første nationale klimatilpasningsplan i Danmark, var der reelt set ikke tale om en plan, selvom den havde været tre år undervejs. Noget vi på det tidspunkt rejste kritik af i flere medier.
En rigtig plan havde adresseret finansiering og organisering af klimatilpasningsområdet og ikke blot videreført og forhøjet nogle eksisterende puljer, som eksempelvis den 150 millioner kroner store kommunale kystbeskyttelsespulje.
Regeringens klimaindsats bliver i høj grad bakket op af kommunerne. Blandt andet gennem projektet Klimaalliancen, som alle 98 kommuner nu har tiltrådt, og hvor der formuleres individuelle kommunale klimahandlingsplaner, som lever op til målene i Parisaftalen.
Det ville være klædeligt om opbakningen til den anden side af mønten - klimasikringen - også gik den anden vej.
Mange kommuner gør, hvad de kan, og har investeret i klimasikring de seneste år. Men stormen i oktober 2023 viste, at det er helt utilstrækkeligt. De danske forsikringsselskaber har i 2023 udbetalt rekordstore erstatninger på grund af vejrrelaterede skader. Hertil kommer de kommunale og statslige midler, der nu bruges på genopretning og udbedring. Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster forbundet med investeringer i forebyggelse af klimarelaterede skader. Men det kræver politisk vilje, ambitioner og finansiering.
Og her er vi oprigtig talt meget bekymrede. Når det tager tre år at lave en meget uambitiøs klimaplan, der reelt set ikke adresserer udfordringerne, så kan det hurtigt få meget lange udsigter, før vi for alvor kommer op i gear med at klimasikre Danmark.
Skiftende regeringer (og embedsværket) har desværre en uheldig track record i forhold til at levere på lovgivning, når kompleksiteten som her er høj, og kravet til forandringer er store.
En samlet klimatilpasningsplan omfatter både en revision og sammenkobling af en lang række lovkomplekser og involverer en meget stor kreds af interessenter. Det er ikke svært at se for sig, hvordan dette kommer til at tage flere år endnu.
Vores forslag er, at der politisk sættes gang i arbejdet med en Klimatilpasningsplan 2.0. Nu. En samlet plan der adresserer udfordringerne, og hvor tempoet bliver sat op. Indtil det sker, er vi begyndt at kigge efter gode tilbud på gummistøvler.
