Af Ulrik Ryssel Albertsen, erhvervspolitisk chef i FRI, Byrummonitor d. 27. oktober 2023
Skaderne efter den nylige massive stormflod løber ifølge en foreløbig vurdering løber op i mere end en milliard kroner. Derfor undrer det Ulrik Ryssel Albertsen, FRI, at finansieringen af klimatilpasningsplanen er så utilstrækkelig, skriver han i dagens debatindlæg i Byrummonitor.
Med flere års forsinkelse præsenterede Miljøminister Magnus Heunicke (S) mandag regeringens udspil til en plan for klimatilpasning i Danmark.
I sig selv er det en positiv nyhed, men desværre har vi fortsat ikke fået en egentlig langsigtet plan for klimasikring af Danmark.
Det er naturligvis godt, at der er kommet et udspil. For det er en forudsætning for, at vi kommer i gang med de konkrete løsninger og med den politiske debat af en meget vigtig dagsorden. Men trods et årelangt arbejde i centraladministrationen med et – må vi forstå – meget kompliceret projekt, så er vi langt fra kommet i mål.
Hårdt sagt har politikere og embedsværk brugt mere end tre år på at give op.
Danmark er bagefter i forhold til at håndtere de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Det har vi netop fået bevis for her i oktober måned, hvor skaderne efter en massiv stormflod ifølge en foreløbig vurdering løber op i mere end en milliard kroner.
Derfor undrer jeg mig stærkt over den beskedne – ja, reelt helt utilstrækkelige – finansiering af klimatilpasningsplanen.
Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster forbundet med investeringer i klimaløsninger, og derfor så vi fra FRI’s side gerne, at eksempelvis den kommunale pulje havde været endnu større. Og at staten i endnu højere grad ville være medvirkende til ekstra finansiering, da mange kommuner vil få svært ved selv at finde de nødvendige midler til den klimatilpasning, der er behov for.
Planen indeholder dog også, i alt sin øvrige utilstrækkelighed, et kommende lovforslag, der vil gøre det muligt for spildevandsselskaber at gennemføre kollektive løsninger i områder med højtstående grundvand.
Det er et godt forslag, fordi udfordringer med stigende grundvand går fra at være en problemstilling hos den enkelte husejer til fremadrettet at blive en opgave, der løses af kommuner og spildevandsselskaber i fællesskab. Det er samfundsøkonomisk en langt mere optimal løsning.
Det er derimod ikke optimalt, at planen hverken indeholder konkrete målsætninger for indsatsen eller en strategi for, hvordan man sikrer den bedst mulige koordination af klimatilpasningsindsatsen og de optimale rammer for kommunerne til at håndtere de forskellige oversvømmelseskilder.
I det hele taget er der flere gode intentioner i planen, men der er så mange vanskelige spørgsmål omkring finansiering og organisering af området, der står ubesvaret hen, at planen reelt ikke er en løsning på ret meget.
Det skal en række yderligere analyser give svar på. Og her kan man, på baggrund af de seneste tre år, godt tillade sig at være alvorligt bekymrede for tempoet. For vi har brug for en samlet plan, der anviser finansiering, organisering, målsætning og ambitionsniveau. Og vi har brug for den nu.
