Den seneste tid har været en blandet fornøjelse, når det kommer til at lande nye EU-handelsaftaler. I en tid, hvor geopolitikkens genkomst er på alles læber, og hvor vi i EU har brug for at forstærke alle de fællesskaber, vi kan, er international samhandel et vigtigt kort.
Derfor er enigheden om handelsaftalen mellem Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) og EU-Kommissionen i begyndelsen af december også vigtig.
Med aftalen udfases toldsatser for de fleste varer, og danske og europæiske virksomheder får dermed adgang til et marked med 273 mio. forbrugere, og verdens sjettestørste økonomiske blok. I 2023 var den samlede danske eksport til landene på 30 mia. kr. Så forbindelsen er der, og den er varm.
Tilløbet til aftalen har været ualmindeligt langt – 25 års forhandlinger er det blevet til. Nu ligger bolden på EU’s banehalvdel, hvor medlemslandene og Europa-Parlamentet skal godkende aftalen.
Men aftalen har allerede vakt vrede i visse dele af EU – især i Frankrig og i Polen har modstanden været tydelig. Og selvom aftalen ikke er perfekt og vil give udfordringer for visse erhvervssektorer i EU og Danmark, så er det vigtigt, at vi står i samlet flok bag EU’s aktive handelspolitik.
Godt nyt for Danmark
En handelsaftale med de fire sydamerikanske lande er nemlig generelt godt nyt for Danmark, danske eksportarbejdspladser og -virksomheder. Grøn teknologi, medicin, udvalgte landbrugs- og fødevarer og søfart er blot nogle af de sektorer, der vil få gavn af en handelsaftale med Mercosur-landene.
Der udestår fortsat et stort arbejde med at udmønte handelsaftalen i reel markedsadgang for alle erhvervssektorer, men et skøn lyder på, at eksporten kan vokse med 2,5 mia. kr. som følge af aftalen. Og aftalen kan bruges som et videre afsæt for dansk erhvervsliv, i samhandlen med resten af det sydamerikanske kontinent.
Danmark har store interesser i en ambitiøs og progressiv europæisk handelspolitik - og vi skal ikke smide vores idealer ud med badevandet.
Aftalen med Mercosur-landene har stor signalværdi i den forstand, at det ville se sløjt ud, hvis EU ikke kan komme i mål med en aftale efter 25 år med lande, som vi generelt har et stort værdifællesskab med. Hvordan vil det så gå med de lande, som vi ikke er på bølgelængde med?
Danmark har store interesser i en ambitiøs og progressiv europæisk handelspolitik – og vi skal ikke smide vores idealer ud med badevandet. Handelspolitik fører til øget og mere smidig handel med vores partnere rundt omkring i verden.
I skrivende stund har EU gennemført mere end 40 handelsaftaler globalt. Det er først og fremmest vigtigt, at regeringen fortsat arbejder for, at det tal stiger – og at kvaliteten af aftalerne fortsat er høj, når det kommer til bæredygtighed og arbejdstagerrettigheder.
Men det er først og fremmest vigtigt, at regeringen arbejder for, at vi kan få handelsaftalerne i hus. For det har sjældent været vigtigere for EU – og for Danmark – at sende et signal om styrke og fællesskab, end det er i dag.
Det er på mange måder en usikker verden lige nu. Historisk set har handelsaftaler på tværs af landegrænser og kontinenter bidraget til en øget stabilitet. Også i dette lys og med de aktuelle geopolitiske spændinger i verden er det vigtigt, at EU og de fire lande i Sydamerika kan give hinanden et solidt håndtryk med en handelsaftale.
