Af: Henrik Garver, adm. direktør FRI; Licitationen den 2. april 2023
Kompetencer er alfa og omega for et vellykket stykke arbejde. Regeringens oplæg til uddannelsesreform, hvor op imod halvdelen af alle kandidatuddannelser skal halveres fra to-årige til et-årige forløb, er det helt forkerte greb, hvis målet er at styrke Danmark som vidensamfund.
Set fra et rådgivende ingeniørperspektiv, så er det desuden den helt forkerte vej at gå, hvis vi ser på behovet for at få flere fagligt stærke medarbejdere i de danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder. Og det gælder også, selvom de planlagte halveringer ikke nødvendigvis rammer ingeniøruddannelserne helt så voldsomt, som de rammer andre uddannelser.
Derfor har FRI, sammen med blandt andre IDA, Engineer the Future og en række virksomheder, sendt et åbent brev til forsknings- og uddannelsesordførerne i Folketinget, og kommunikeret med helsidesannoncer i en række medier.
Vores budskab er, at regeringens planer om at halvere op imod hver anden kandidatuddannelse i sidste ende kan blive dyrt for danske virksomheder og det danske samfund som helhed.
For vi har en række vigtige opgaver foran os, ikke mindst med den grønne omstilling, fremtidens energiforsyning og klimatilpasning. Og vi kan ikke tillade os at løse dem halvt – eller overlade dem til nogen, der ikke har kompetencerne til at løfte dem.
De tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er en vigtig del af fundamentet i den danske vækstmotor, og kandidaternes ekspertviden er i høj grad en medvirkende faktor bag drivkraften i Danmarks position som vidensamfund. En halvering af kandidaten på disse områder kan derfor hurtigt blive en kortsigtet løsning, hvor vi som nation står tilbage med færre uddannede specialister og eksperter på it- og ingeniørområdet og på det naturvidenskabelige område.
Men det er heller ikke nogen god ide at forkorte andre kandidatuddannelser, heller ikke de humanistiske. For de kompetencer vi som virksomheder får fra samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater kan heller ikke leveres halvt. En afkortning af disse uddannelser kan få mindst lige så stor negativ effekt som en afkortning af de tekniske og naturvidenskabelige.
Ser vi på tallene fra FRI-virksomheder kan vi se, at næsten 60 pct. af medarbejderne er ingeniører. Men hertil kommer, at cirka 20 pct. har en anden lang videregående uddannelse end en ingeniøruddannelse. De opgaver, rådgivere løser er komplekse, og kræver en hel vifte af kompetencer. På højt niveau.
Vi kan ikke som branche, eller enkeltvirksomheder, levere globale spidskompetencer til de projekter vi arbejder med, eller konkurrere på at være førende på viden, hvis hovedparten af de kandidater vi ansætter, får en kortere uddannelse, end kandidater fra universiteter i udlandet. Og det går helt galt, hvis vi lander med danske eksamensbeviser, der ikke er internationalt kompatible.
Det nuværende oplæg til uddannelsesreform er en halv løsning. Det er ”en om’er”. Der findes mange andre politiske greb, hvis ambitionen er, at studerende skal blive hurtigere færdige med uddannelserne, og at færre skal uddannes til ledighed.
Vi skal have bedre og stærkere uddannelser i Danmark. Ikke det modsatte.
