Debat: Kommunerne bør lufte ud i folkeskolen

Der er store gevinster at hente for kommunerne, hvis indeklimaet i folkeskolerne prioriteres, når renoveringskronerne fordeles.

Af Ib Enevoldsen, formand for FRI, adm. direktør i Rambøll Danmark; Dorthe Torp Andreas, næstformand for Skolelederforeningen; Jannie Moon Lindskov, direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø og Elly Kjems Hove, branchedirektør, DI Byg

De kommunale bygninger i Danmark er i rigtig dårlig stand. De udgør størstedelen af bygningsmassen af offentligt ejede bygninger, hvor der samlet set kan være behov for et strategisk løft på op imod 70 mia. kr.

Det viser en nyligt offentliggjort undersøgelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, der også påpeger, at man blandt de største udfordringer for de kommunale bygninger finder dårlige indeklimaforhold i folkeskolerne, som dækker over luftkvalitet, temperatur, støj og belysning.

En større rapport fra 2017 udarbejdet af bl. a. Realdania og DTU viser, at 9 ud af 10 folkeskoleelever og lærere bliver udsat for et højere CO2-niveau i klasselokalerne i løbet skoledagen, end det myndighederne anbefaler. Det måles ved klasselokalernes CO2-koncentration, som ikke må overstige grænseværdien på 1.000 ppm (parts pr. million). I 2015 fandt Arbejdstilsynet problemer med indeklimaet på 12 pct. af folkeskolerne og i både i 2017 og 2018 på hele 25 pct. Og i skoleåret 2018/ 2019 angav hver fjerde elev i en undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), at de var utilfredse med dårlig luft i klasselokalerne.

Men hvorfor er det så vigtigt med et ordentligt indeklima på folkeskolerne? Fordi elevernes indlæring og trivsel påvirkes negativt af for høj CO2-koncentration.

Vidensgrundlag fra DTU og Alexandra Instituttet viser, at elever klarer sig 9 pct. dårligere i test, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Et godt indeklima i klasselokalerne svarer dermed til et ekstra års indlæring i løbet af 9 skoleår. De høje CO2-koncentrationer fører også til øget sygefravær blandt både elever og lærere, og her peger undersøgelser på, at sygefraværet hos lærerne kan reduceres med 4 pct., så længe CO2-koncentrationen overholder grænseværdien. Det er ikke nogen nyhed, at indeklimaet har trange kår i folkeskolerne.

Der har været igangsat en lang række kampagner på folkeskolerne, hvor eleverne har arbejdet med at øge trivslen ved at lufte ud og være mere opmærksomme på støjen. Men den slags indsatser kan ikke stå alene.

Skolebygningerne skal renoveres med fokus på indeklimaet. Hidtil er det oftest endt med, at kommunerne har prioriteret energirenovering af skolerne, som også er en vigtig indsats. Men det løser ikke udfordringer med indeklimaet, som til sammenligning kan kaldes den usynlige problematik. Vejen frem er, at vores folkeskoler skal renoveres bæredygtigt med indeklima i fokus.

De sidste mange år har kommunerne været underlagt et anlægsloft, der ikke har gjort det nemt at foretage investeringer i indeklimaet. Og dem er der brug for, da ca. 90 pct. af folkeskolerne i Danmark blev bygget før bygningsreglementet fra 1995, hvor der ikke var noget krav om f. eks. ventilation.

Nu har Christiansborg imidlertid meldt ud, at man suspenderer anlægsloftet for kommunerne i 2020 og hæver anlægsrammen med 2,5 mia. kr. til 21,6 mia. kr. i 2021. Det gør puljen af renoveringsmidler større, og kommunerne har nu mulighed for at prioritere et løft af indeklimaet på folkeskolerne. Samtidig er det vigtigt, at regeringen sætter fokus på indeklima på skolerne, når den skal lave en national strategi for mere bæredygtigt byggeri.

Kommer der ikke mere fokus og handling på indeklimaproblemet, kan regningen hurtigt blive større i de kommende år. Efterslæbet vil vokse, og konsekvensen for indlæring og helbred kan koste samfundet dyrt på den lange bane.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Hvor der er vilje, er der en vej
Debat: Hvor der er vilje, er der en vej
Danmarks veje har brug for vores opmærksomhed. Og de har først og fremmest brug for, at nogen lægger en plan. Både for, hvordan vi får standarden på vejene op på et acceptabelt niveau og holder det i fremtiden, og for, hvordan vi får vores transportinfrastruktur til at spille sammen med vores ambitioner for den grønne omstilling. Det overskyggende problem er manglen på en samlet og bæredygtig mobilitetsplan for Danmark.