De nuværende effektiviseringskrav forhindrer forsyningsselskaberne i at investere i klimatilpasningsprojekter. Det resulterer i unødvendige skader ved oversvømmelser og spænder ben for Danmarks forretnings- og eksportpotentiale, skriver Henrik Garver og Ulrik Ryssel Albertsen, henholdsvis adm. direktør og erhvervspolitisk direktør i FRI i et debatindlæg i Altinget.
Af Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og Ulrik Ryssel Albertsen, erhvervspolitisk chef i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Altinget d. 10. februar 2022
Januars afslutning med stormen Malik, der resulterede i at tusindvis af skader indberettet til landets forsikringsselskaber, var et glimrende wakeup call til den virkelighed, vi går ind i, når store vandmængder bliver et hyppigere indslag i vores hverdag.
I FRI er det vores vurdering, at vi som land har været for langsomme til at få tilrettet love og regulering til den virkelighed, vi står over for.
Det er derfor nødvendigt, at regeringen inden for de kommende måneder sætter gang i initiativer, der kan forbedre klimatilpasningsindsatsen i Danmark. Et simpelt første greb kunne være at justere vores vandsektorregulering.
Her er det oplagte, at der skabes en løsning, som vil gøre det muligt for forsyningsselskaberne at investere i klimatilpasningsprojekter, uden at de, som i dag, bliver mødt af et effektiviseringskrav på investeringen fra dag et.
Det haster med at få sat skub i klimatilpasningen af Danmark, fordi konsekvenserne af klimaforandringerne ikke venter med at indtræffe, til vi er klar, og fordi det samfundsøkonomisk er langt billigere at klimatilpasse end at udbedre skaderne
Det har gjort initiativerne så godt som umulige at gennemføre. En lempelse af effektiviseringskravet er derfor noget vi i FRI har arbejdet for længe.
Det haster med at få sat skub i klimatilpasningen af Danmark, fordi konsekvenserne af klimaforandringerne ikke venter med at indtræffe, til vi er klar, og fordi det samfundsøkonomisk er langt billigere at klimatilpasse end at udbedre skaderne.
Derfor har vi også brug for mere end blot forslaget ovenfor. Der er brug for en massiv politisk indsats. Lovkomplekset på området spænder nemlig ben for kampen mod vandet. En ny samlet national klimatilpasningsplan vil formentlig kræve omfattende revision af en række love.
Ifølge KL og DANVA skal der som minimum revideres seks love, bl.a. vandløbsloven og planloven, samt en række bekendtgørelser, alene hvis udfordringerne med højtstående grundvand skal løses.
Det er med andre ord et omfattende og komplekst arbejde. Vi forventer, at regeringen præsenterer et beslutningsgrundlag til en national klimatilpasningsplan i begyndelsen af 2022, så det burde være muligt at lande en politisk aftale senere i løbet af 2022 – og det er ikke et øjeblik for tidligt.
Både fordi vi bogstaveligt talt står med vand i kælderen, men også fordi et klimatilpasset Danmark vil rumme et enormt forretnings- og eksportpotentiale. Både for danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder og for danske teknologileverandører.
Derfor støtter FRI naturligvis også op om forslaget om en national klimatilpasningsfond med et årligt indskud på 800 millioner kroner, som Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og DANVA i slutningen af januar stillede. Fonden skal bidrage ved store og komplekse projekter, og når der er tale om områder, som samfundet ønsker beskyttet, men hvor lodsejerne ikke har mulighed for at finansiere det hele selv.
Udfordringen med ekstremt vejr er global og det meste af verden vil i de kommende år efterspørge de løsninger og den knowhow, der skal til at håndtere dem. Begge dele noget, vi kan udvikle og demonstrere i Danmark, hvis rammerne kommer på plads.
