Af: Henrik Garver, adm. direktør FRI; Annette Raben. Country Market Director, Vand, Rambøll, Fmd. FRI’ Miljø og Klimaudvalg; Ole Fritz Adeler, CEO Envidan, Medlem af FRI’s bestyrelse og Tom Heron, direktør Miljø, Bæredygtighed, Planlægning og Digitalisering, NIRAS; Altinget den 22. marts 2023
Et ensidigt økonomisk fokus på lavest mulige pris i reguleringen af vandsektoren dræner sektoren for udvikling og løsninger, der kan skabe større bæredygtig og samfundsmæssig værdi end traditionelle rørløsninger. Dette medfører udfordringer for forskning og uddannelsesområdet, arbejdspladser i sektoren og eksportpotentialer.
Vandsektoren er en monopolbranche, hvor kunderne ikke har mulighed for at vælge en anden udbyder end det lokale vandselskab. Derfor skal sektoren selvfølgelig drives effektivt, således at ydelser modsvarer prisen. Igennem de seneste år har arbejdet med en revidering af vandsektorloven efterhånden udviklet sig til en gordisk knude, hvor politiske målsætninger og samfundsøkonomiske udfordringer ikke kan håndteres på grund af et ensidigt fokus på økonomiske effektiviseringsbesparelser. Disse begrænser vandselskaberne i at kunne investere rettidigt i løsninger for drikkevand, spildevand og øgede vandmængder som følge af klimaforandringer. Desuden mister vi som samfund muligheden for, at der udvikles løsninger, som giver os en merværdi, der kan supportere regeringens målsætninger inden for bl.a. CO2-reduktion, biodiversitet, klimatilpasning samt eksport af dansk vandteknologi og knowhow.
Senest har landets største forsyningsselskab HOFOR meldt ud, at de på grund af den økonomiske regulering af vandsektoren må drosle ned for investeringer inden for klimatilpasning i Storkøbenhavn. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI ser vi med bekymring på denne udmelding – på kort sigt i forhold til arbejdspladser i vandsektoren, herunder rådgiverbranchen, på længere sigt i forhold til de samfundsøkonomiske tab, som flere oversvømmelser som følge af skybrud, havvandsstigninger, stigende grundvand og stormfloder kan forårsage, især i byområder. På vandområdet er forebyggelse langt billigere end prisen for de enorme skader og sundhedsproblemer for meget vand kan medføre for borgere, virksomheder og offentlige institutioner.
FRI er bekymret over den manglende fremdrift med at få landet en revidering af vandsektorreguleringen.
For det første er der pt. behov for store investeringer i vandsektoren af samfundsmæssig betydning som følge af:
For det andet er der I Danmark i de seneste år sat ambitiøse mål for klima og miljø, men hvis vandbranchen ikke omfattes af disse mål med nye politiske ambitioner og krav til vandsektoren vil innovationen i branchen fortsætte sin nedadgående tendens på grund af manglende midler til innovation og forskning. Dette medfører udfordringer på forsknings- og uddannelsesområdet og dermed vil fødekæden af arbejdskraft til vandområdet blive endnu mere udfordret end den desværre allerede er.
Og for det tredje har Danmarks eksport af vandløsninger og -teknologier med deraf følgende jobs og vækstmuligheder et stort potentiale, men potentialet skal primært indfries som følge af styrkepositioner skabt ud fra danske vandløsninger. Dette kræver, at Danmark løbende udvikler nye vandløsninger ud fra et samspil mellem politiske ambitioner, branchens regulering og attraktive videns- og uddannelsesmiljøer.
Den økonomiske regulering af vandbranchen er pt. bygget op omkring en TOTEX-regulering, hvor såvel drifts- som investeringsomkostninger er indeholdt. Reguleringen foreskriver, at vandselskaber løbende skal effektivisere, og dermed skal de løse de samme opgaver billigere (mere effektivt) år efter år. Denne model udfordrer vandselskaber i især de større byområder, hvor der ligger en stor vækst af primært anlægsinvesteringer forude. Anlægsinvesteringerne er vanskelige løbende at effektivisere ud over, hvad en god konkurrenceudsættelse kan medføre.
Når en forsyning for eksempel udbyder et klimaprojekt – det kan være en ny tunnel til transport af regnvand - vil forsyningen konkurrenceudsætte denne aktivitet baseret på enten pris eller økonomisk mest fordelagtige tilbud. Derefter går det vindende team i gang med opgaven bestående af planlægning, projektering og udførelse. Når forsyningen overtager projektet og dermed driften af den nye tunnelledning, foreskriver reguleringen, at der skal effektiviseres på såvel drift af tunnelen som den afholdte anlægsinvestering. Det giver ikke mening, da man ikke kan effektivisere på allerede afholdte anlægsomkostninger, der endda har været konkurrenceudsat. Jo større investeringer, der skal ske i et forsyningsselskab, jo mere vil selskabet blive ramt af effektiviseringer. Den eneste måde forsyningsselskabet kan modsvare disse effektiviseringskrav på er ved at skære ned på enten investeringer eller sænke kvaliteten af forsyningsydelserne.
FRI opfordrer derfor til, at en fremtidig regulering ikke bør have løbende effektiviseringskrav på konkurrenceudsatte anlægsinvesteringer.
Skal de ambitiøse mål om en fordobling af eksport af dansk vandteknologi og know-how i 2030 indfries, er der behov for nye ambitiøse målsætninger i Danmark, der selvfølgelig skal være underbygget af en positiv samfundsøkonomi. Målsætningerne skal selvfølgelig først og fremmest skabe værdi i Danmark for de danske forbrugere, for miljøet og folkesundheden. Men de bør også være på et niveau, der kan skabe international opmærksomhed. FRI tillader sig hermed at komme med forslag til emner, hvor regeringen kan sætte konkrete mål for den danske vandsektor:
CO2-udledninger: Sæt klare mål for, hvornår vandsektorens bidrag til udledning af klimagasser skal ophøre. Vandsektoren bidrager ikke alene med CO2 men også den langt mere skadelige luftart lattergas samt methan.
Spildevandsrensning: spildevandet skal fremover ikke være et affaldsprodukt, naturen sidst i processen må blande sig ud af til skade for biodiversitet og økosystemer i fjord og hav. Lad os sætte baren højt og sikre, at vi får udvundet ressourcerne i spildevandet og sat dem i recirkulation i samfundet.
Rent grundvand: Hold fanen højt med en drikkevandsforsyning baseret på uforurenet grundvand ved at stille krav til og give muligheder for en langt bedre beskyttelsesindsats der, hvor de største og vigtigste grundvandsressourcer er i forhold til befolkningen behov for rent drikkevand.
Levetidsforlængelse: Sæt krav til asset management systemer der har fokus på rettidig vedligeholdelse af branchens assets, som kan sikre længst mulig levetid af anlæggene.
Merværdi i udbud: Stil krav til vandselskaberne om, at de i deres indkøb og anlægsinvesteringer skal indarbejde kriterier for relevante merværdiskabelser som understøtter konkrete mål for bæredygtighed, sundhed, socialt og/eller kan dokumentere en større samfundsøkonomisk merværdi end traditionelle løsninger. Dette indebærer en god guide for, hvilke værdiskabelser der kan begrunde en given økonomisk merværdi.
Hvis målsætningen om en fordobling af dansk eksport af vandteknologi skal nås, vil det kræve, at Danmark er førende indenfor vandsektoren. Vi har de store samfundsøkonomiske udfordringer fx klima og grundvand, og hvis vi i Danmark kan fastholde/udbygge vores innovationshøjde, sikre en regulering, der understøtter nye krav og innovation i branchen, så er Danmark et land, hvor vi kan implementere fuldskala løsninger, som hele verden vil kikke på samt implementere danske next practice løsninger i udlandet.
Hvis vi ikke lykkes med at sætte nye krav, drive en innovation og få en regulering, der understøtter ovenstående, så mister vi styrkepositionen. Samtidig ser vi, at eksportstøtten til rådgivnings- og specialistvirksomheder er utilstrækkelig og ikke effektiv eller fokuseret. Det samme gælder i forhold til større vidensvirksomheders bidrag til EU’s innovationsprojekter, der er alt for omkostningstunge at deltage i, hvorved den danske vandsektor mister indtjening og innovationsmuligheder.
FRI anbefaler derfor, at der skal afsættes flere midler til grundforskning, uddannelse og innovation på vandområdet.
