Der er behov for at styrke forskning i styring og ledelse af byggeriets ofte komplicerede projekter. Derfor bør der skabes et nationalt forskningscenter på tværs af landets universiteter med netop dette fokus, skriver seks af byggeriets organisationer.
Af Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri; Henrik Garver, FRI; Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder; Gunde Odgaard, BAT; Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ; Henrik L. Bang, Bygherreforeningen og Rolf Simonsen, Værdibyg, Altinget den 3. juni 2020
I byggebranchen er det en gammel sandhed, at et godt samarbejde på byggepladsen skaber et godt byggeri og en god økonomi for alle involverede parter, lige fra bygherren til rådgivere til entreprenører. Og det er ikke blot en myte. Evnen til at styre de ofte meget komplicerede samarbejdsflader mellem de mange aktører i store byggeprojekter er ofte selve nøglen til at skabe en god forretning i landets fjerdestørste branche. Og det er meget ofte the missing link, når byggeriet rammes af møgsager med store budgetoverskridelser, som ofte ender med at koste samfundet dyrt.
Vi synes, det er ærgerligt, at landets universiteter i meget begrænset omfang forsker og uddanner kandidater i områder, som kan udvikle branchens evne til at styre og lede byggeriets ofte vanskelige processer, som over mange år involverer en skov af leverandører og underleverandører.
En ny rapport fra branchens fælles udviklingsinitiativ Værdibyg viser, at forskning i styring og ledelse i byggeriet, kun fylder ti procent af den samlede forskning inden for byggeri. Og emnet er endda blevet nedprioriteret over de seneste ti år. Det er meget uheldigt, når det i virkeligheden er det, der er med til at sikre branchens konkurrenceevne samt evnen til at levere til aftalt pris og kvalitet til branchens kunder. Desuden viser rapporten, at den forskning som dog bliver lavet, primært på Aalborg og Aarhus Universitet samt DTU, mangler koordinering, og den bliver lavet med begrænset dialog med branchen, hvilket gør den svær at omsætte kommercielt.
Tænk hvis andre store erhverv havde samme sparsomme forskningsmæssige opbakning på områder, som kunne styrke deres konkurrenceevne?
Det er svært at forestille sig et scenarie, hvor eksempelvis medicinalbranchen ikke løbende bliver befrugtet med spændende udviklingsprojekter, der er drevet af den offentlige forskning. Det ville være en dårlig samfundsmæssig beslutning, der ville gøre vores samfund markant fattigere. Vores samfundsøkonomi har brug for, at de mange biotekvirksomheder løbende får input fra kvalificeret forskning fra landets dygtige universiteter, så de kan blive ved med at udvikle sig og forblive konkurrencedygtige.
Byggeriet omsætter hvert år for 200 milliarder kroner og beskæftiger 250.000 mennesker, og bygninger udgør cirka 70 procent af vores nationalformue. Desværre er indtjeningen ikke tilsvarende stor. Byggeriets virksomheder har ikke selv ressourcer til at understøtte en forskning, der kan forbedre den forretningsmæssige side af byggeriet for den samlede branche.
De enkelte virksomheder investerer primært med fokus på udvikling af deres egen forretning, og ikke med fokus på samspillet i den samlede værdikæde. Samtidig er det tydeligt, at universiteternes egen forskning ikke står mål med branchens størrelse. Universiteterne og de offentlige forskningsindsatser leverer ikke på samfundsbehovet for at sikre et erhverv, der samlet set er mere produktivt, værdiskabende og globalt konkurrencedygtigt.
Styrkede man forskningen i og udviklingen af byggeriets processer, ville man også styrke branchens produktivitet og forudsætningerne for at træffe de rette valg i forhold til blandt andet samarbejdsformer, udbudsmodeller, materialer og leverandører. Vi kunne skabe grobund for branchens evne til at øge digitaliseringen samt lede den grønne omstilling. Desuden vil det utvivlsom bidrage til at afværge mange af de møgsager med blandt andet budgetoverskridelser og dårlig byggekvalitet, som af og til plager branchen.
Som samlet byggeerhverv, beder vi derfor uddannelses- og forskningsministeren og universiteterne om at opprioritere dette område. Vi ønsker mere forskning i, hvordan byggeriet vælger de rigtige tilgange og træffer de rette beslutninger i byggeriet. Og vi ønsker kandidater fra landets universiteter, der er klædt meget bedre på til at håndtere byggeprojekterne, når de starter i deres første job i for eksempel en arkitekt, ingeniør- eller entreprenørvirksomhed.
Vi foreslår derfor, at landets forskningsinstitutioner, der i dag arbejder med styring og ledelse af byggeri, samles under et tværgående nationalt forskningscenter, samtidig med at de beholder deres individuelle geografiske placering rundt om i landet. Det vil sikre at den eksisterende indsats koordineres og opprioriteres. Branchen skal desuden have tættere kobling med det forskningsmæssige og uddannelsesmæssige arbejde, for at kunne levere relevant input, der kan sikre innovation og udvikling.
Vi mener desuden, at det er nødvendigt at der tilføres flere midler til området. Det vil give åbenlys samfundsværdi, hvis der prioriteres midler fra forskningsreserven til dette område, da det er en forudsætning for, at vi bygger på en måde, der understøtter den grønne omstilling, der bidrager til samfundets udvikling.
Selv 50 millioner kroner ud af en pulje på en milliard årligt, ville kunne gøre en markant forskel for byggebranchens evne til at levere kvalitet til aftalt pris, øge produktiviteten og understøtte den grønne omstilling.
