Af Henrik Garver, adm. direktør FRI; Katrine Bjerre, Synergi; Jakob Brandt, SMV Danmark; Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd; Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstilling; Troels Blicher Danielsen, Tekniq Arbejdsgiverne; Laura Klitgaard, IDA og Christian Ibsen, Concito; Børsen den 16. juni 2023
En lavere energiregning, uafhængighed af Rusland, mindre CO2-udledning, øget konkurrenceevne og større modstandsdygtighed over for energikriser. Det er nogle af de mange åbenlyse fordele ved et lavere energiforbrug. Det er den nemme analyse. Sværere er det at få omsat teorien til virkelighed.
Energistyrelsens Grøn Industrianalyse konkluderer, at virksomhederne blandt andet oplever økonomi og manglende teknologisk viden som bump på vejen mod et lavere energiforbrug. Det bekræfter en survey fra SMV Danmark, som viser, at mere end to ud af tre virksomheder oplever barrierer i forhold til at energieffektivisere.
Det er ærgerligt. For potentialerne er store. De er endda økonomisk rentable. Ifølge en undersøgelse kan produktionsvirksomhederne skære knap en femtedel af energiforbruget gennem investeringer, der alle har en tilbagebetalingstid på mindre end ti år.
Sparede energiudgifter stryger direkte ind på virksomhedernes bundlinjer. Og med førnævnte rentable investeringer kan virksomhederne skære 10 pct. svarende til 3 mia. kr. af deres samlede energiudgifter i 2030, viser nye, endnu ikke offentliggjorte tal fra konsulenterne Viegand Maagøe.
Energieffektivitet er afgørende for store virksomheder i hård, global konkurrence. Især i en energikrisetid styrker høj energieffektivitet den danske konkurrenceevne, når produktionsomkostningerne er lavere end hos udenlandske, mindre effektive konkurrenter.
Også i mindre virksomheder og butikker er energieffektivitet afgørende.
Et lavt energiforbrug er et stærkt værn mod energipriser på himmelflugt. Det er desværre langtfra utænkeligt, at vi til næste vinter havner i en ny energikrise.
Her kan energieffektivitet afbøde effekten, så vi forhåbentlig kan afværge nye rekorder i konkurser, lukninger af lokale restauranter, bagere eller brugser i bl. a. landdistrikterne og alt for mange andre.
Så hvordan får vi banet vejen for de nødvendige investeringer? Staten har allerede stillet finansiering til rådighed - men der mangler et led i kæden mellem grønne ambitioner og resultater: viden.
Omdrejningspunktet i de seneste to regeringers ambitioner for den grønne omstilling af erhvervslivet er den såkaldte erhvervspulje. Her kan virksomhederne søge om økonomisk støtte til deres individuelle klimatiltag.
Men erhvervspuljen har behov for en ekstra dimension. For i dag er det ikke muligt at få tilskud til rådgivning og forundersøgelser, som ikke er bundet op på en egentlig investering.
Det er ikke hensigtsmæssigt. Gennem puljen bør virksomheder i hele Danmark kunne få støtte til at gennemgå sine processer og lægge en samlet plan for energieffektivisering og grøn omstilling. For de bedste resultater kommer gennem en grundig, holistisk tilgang til energisparepotentialet snarere end en spredt ad hoc-tilgang.
Særligt for små og mellemstore virksomheder kan den øvelse kræve assistance udefra. Samtidig kan det også være en vej til at vise potentialet for energiinvesteringer for virksomheder, f. eks. i landdistrikterne, der oplever finansieringsudfordringer.
Erfaringen fra andre ordninger peger desuden på, at tilskud og rådgivning i kombination kan være et meget effektivt virkemiddel. Evalueringer har også vist, at rådgivning er et virkemiddel, som i høj grad baner vejen for investeringer, som ikke var blevet til noget uden rådgivning.
" Uden virksomhederne når vi ikke de 70 pct." Så klar var meldingen fra daværende klimaminister Dan Jørgensen (S), da han tilbage i 2019 indledte forhandlingerne om en klimalov. Da loven landede nogle måneder senere, blev det i lovteksten bl. a. slået fast, at " dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles" på trods af kravene om grøn omstilling.
Det er en stor opgave, virksomhederne står over for. Overgangen fra fossil til vedvarende energi i virksomhederne kan være en dyr og besværlig proces. Til gengæld er den en gevinst for ikke bare klimaet og den enkelte virksomhed, men også for dansk eksport og økonomi generelt.
Staten bør derfor hjælpe med at stille de nødvendige værktøjer til rådighed for virksomhederne. Vores forslag om at udvide mulighederne i erhvervspuljen er ganske gratis. Det kan holdes inden for puljens eksisterende økonomiske ramme. Dermed er bolden kastet.
Forhåbentlig er forligskredsen bag energiaftalen på Christiansborg klar til at gribe den, så vi kan få sat endnu mere skub i den grønne omstilling af erhvervslivet.
