Tunge regler og sagsbehandling driver priserne op på brandsikkerhed

Der er for mange opgaver til for få certificerede brandrådgivere i en periode, hvor ikke alt endnu fungerer efter hensigten, skriver FRI's adm. direktør, Henrik Garver i Licitationen.

Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI, Licitationen 2. november 2020. 

I torsdagens leder udtrykker Klaus Tøttrup bekymring omkring situationen med de private certificerede brandrådgivere, der siden årsskiftet har varetaget vurdering og godkendelse af byggeriernes brandsikkerhed.

Vi kan sådan set kun være enige i det synspunkt, at der er for få certificerede rådgivere på området i forhold til den mængde opgaver, der skal løses. Og vi er for så vidt også enige i, at priserne kan virke overraskende høje i forhold til, hvad virkeligheden var, før BR18 trådte i kraft.

Dette giver naturligvis nogle udfordringer for alle de involverede parter og som følge deraf også en del forståelige frustrationer. Derfor er det meget forståeligt, når der udvises bekymring og undren over situationen. For hvordan er vi havnet her? Det helt korte svar er, at vi stadig er i en overgangsperiode med usikkerhed, for meget arbejde til for få certificerede og et system, som er rigtig sikkert, men som stadig ikke fungerer helt efter hensigten.

Dette giver i sagens natur nogle udfordringer. Men vi tror fast på, at smidigheden i systemerne er på vej. Vi ved, at flere er ved at blive certificeret, og vi mener fortsat, at dette er den rigtige vej at gå.

Det tidligere system betød uens regler, lange ventetider og ekstra krav uhensigtsmæssigt sent i byggefasen. Forhold ingen kan være tjent med.

En stor del af det bærende fundament for BR18 er, at 80 pct. af alle byggeprojekter som udgangspunkt placeres i brandklasse 2 eller derunder. I disse niveauer kan man benytte præaccepterede løsninger, og dermed skulle man slet ikke ud i de ressourcetunge specialberegninger.

Reglerne er komplicerede

Udfordringen består p. t. i, at de præaccepterede løsninger er så stramt defineret, at de de facto er uanvendelige i alt for mange af de mere simple byggeprojekter.

Og derfor ender disse med at blive behandlet i brandklasse 3, hvilket kræver omfangsrige, komplekse beregninger - og det er det, der ender med at give bygherre de store omkostninger. I et tænkt eksempel svarer det groft sagt til at være tvunget til at transportere sin nyindkøbte sofa hjem i en 16 tons lastvogn i stedet for på en trailer. Det er alt andet lige en noget dyrere løsning - men hvis en sofa i reglerne er defineret som usikker at transportere på trailer, så kan hverken vognmand eller sofaejer gøre så meget andet, hvis de vil holde sig inden for loven.

Det er blandt andet disse definitioner, der skal fintunes for, at BR18 kan ende med at fungere efter hensigten.

Tunge beregninger og dokumentation

For når en certificeret rådgiver skal løse opgaven som defineret i brandklasse 3 eller 4, så skal de blandt andet ved for eksempel simuleringer bevise, hvor lang tid det tager for alle personer i et lokale at komme ud og anskueliggøre, at disse personer overhovedet vil vide, hvor udgangen er. Og de skal i detaljer dokumentere alt, lige fra behov for sprinkleranlæg til, hvor på en bygning brandfolk kan opstille stiger og få slanger ind.

Det er ikke, i modsætning til tidligere, tilladt at foretage skøn på nogle af disse områder.

Der bliver i øjeblikket fra rådgivernes side arbejdet med forskellige skabeloner, så disse processer i en nær fremtid kommer til at køre mere strømlinet.

Det står dog naturligvis ikke til diskussion, at sikkerheden må komme i første række Derfor er systemet sat op med både livrem og seler fra starten, og derfor arbejder de certificerede rådgivere på højtryk for at sikre, at alt er, som det skal være. For alles skyld.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Hvor der er vilje, er der en vej
Debat: Hvor der er vilje, er der en vej
Danmarks veje har brug for vores opmærksomhed. Og de har først og fremmest brug for, at nogen lægger en plan. Både for, hvordan vi får standarden på vejene op på et acceptabelt niveau og holder det i fremtiden, og for, hvordan vi får vores transportinfrastruktur til at spille sammen med vores ambitioner for den grønne omstilling. Det overskyggende problem er manglen på en samlet og bæredygtig mobilitetsplan for Danmark.