For at understøtte Danmarks grønne omstilling og fastholde landets førerposition inden for bæredygtige løsninger foreslår FRI, at finansloven 2025 sikrer stabil prioritering af midler fra forskningsreserven til grøn forskning. Og at disse midler skal udmønte sig i betydelige årlige investeringer frem til 2030.

FRI anbefaler, at særligt områder som PtX, CCUS, bæredygtigt byggeri og anlæg, samt cirkulær økonomi prioriteres. Derudover bør der fortsat afsættes midler til fri, grøn forskning for at sikre en bred tilgang og undgå ensidigt fokus på enkelte løsninger. FRI så gerne en generel forøgelse af forskningsreserven, da flere midler over en bred kam er afgørende, for at accelerere den grønne omstilling.

- Vi skal styrke de offentlige forsknings- og innovationsaktiviteter. Derved kan vi udvikle nye tekniske løsninger, der ikke kun håndterer nutidens klimaudfordringer, men også fremmer en effektiv grøn omstilling. Dette vil sikre Danmarks konkurrenceevne, skabe grønne arbejdspladser og øge eksporten, siger Adm. direktør i FRI, Henrik Garver.

For at imødekomme de mange fremtidige behov for arealanvendelse foreslår FRI, at finansloven afsætter midler til en national plan for Danmarks 4,3 millioner hektar.

Denne plan skal omfatte en grundig analyse, der understøtter langsigtede strategier for en smart og integreret udnyttelse af arealer, samtidig med at klima, biodiversitet, vedvarende energi, byudvikling og landbrug tages i betragtning.

- En national plan for arealanvendelse er afgørende for at sikre, at vi kan opfylde samfundets mange mål og udnytte vores begrænsede plads bedst muligt. Den vil også identificere arealer med potentiale for sektorkobling og synergieffekter, hvilket ikke kun understøtter bæredygtig udvikling, men også forbedrer forsyningssikkerheden, siger Henrik Garver.

For at sikre den nødvendige arbejdskraft til den grønne omstilling foreslår FRI, at midlerne til de tekniske universiteter øges betydeligt.

Vi så gerne et større optag af ingeniørstuderende, både danske og udenlandske, for både at imødekomme den stigende interesse for ingeniørstudiet samt den store efterspørgsel efter arbejdskraft, som både FRI’s medlemsvirksomheder, og erhvervslivet mere bredt, rapporterer om. De udenlandske studerende på de tekniske er en god forretning for Danmark, jævnfør en analyse udarbejdet af Damvad i 2022. Samtidig vil udenlandske studerende ikke kannibalisere på de faldende danske ungdomsårgange. Der er behov for både danske og udenlandske kandidater, da hele 94 procent af FRI’s medlemsvirksomheder oplever en vedvarende mangel på ingeniører og andre nøglemedarbejdere, hvilket risikerer at hæmme de grønne ambitioner.

- Øgede investeringer i de tekniske universiteter er en nødvendighed, hvis vi vil komme i mål med den grønne omstilling. Og set i lyset af, at ingeniører er en af de faggrupper, der bidrager mest til samfundsøkonomien, er det ikke fornuftigt at undlade at øge optaget af ingeniørstuderende, siger Henrik Garver.

Den akutte medarbejdermangel betyder også, at vi er nødt til at se uden for Danmarks grænser for at sikre den nødvendige arbejdskraft. FRI foreslår derfor, at der oprettes engelsksprogede pladser på blandt andet de professionsbacheloruddannelser, der blev nedskåret i 2021. Dette bør især ske inden for områder med markant mangel på arbejdskraft, særligt i STEM og IT, hvor behovet for kvalificerede medarbejdere er særligt presserende.

For at imødegå de stigende udfordringer med en forurenet drikkevandsressource foreslår FRI, at finansloven prioriterer flere midler til beskyttelse af grundvandet.

Siden 1999 er over 300 vandboringer blevet lukket på grund af pesticid- og PFAS-forurening, og i de ni hovedstadskommuner indeholder 90 procent af drikkevandet miljøfremmede stoffer. Det er derfor afgørende, at vi handler nu for at sikre, at kommende generationer har adgang til rent drikkevand.

- Øget beskyttelse af grundvandsdannende områder er afgørende for at sikre rent drikkevand i fremtiden og forhindre yderligere forurening. Samtidig skal der også investeres yderligere i avancerede vandrensningssystemer. Overordnet set mangler vi i Danmark samlet strategi til at beskytte vores grundvand, siger Erhvervspolitisk chef i FRI Ulrik Ryssel Albertsen.

FRI ser gerne, at en del af disse midler investeres i avancerede vandrensningssystemer til vandværkerne samt i beskyttelse af grundvandsdannende områder gennem fredninger for at forhindre fremtidig forurening.

I 2023 fik Danmark en ny og længe ventet national klimatilpasningsplan. En glædelig nyhed og flere centrale udfordringer adresseres i regeringens udspil. Men den første plan adresserede ikke væsentlige spørgsmål som: Hvad er de overordnede mål for klimatilpasning? Hvordan sikrer vi en ambitiøs, langsigtet og helhedsorienteret klimatilpasning af Danmark?

Klimatilpasningsplanen adresserer i øvrigt heller ikke de svære prioriteringer om Danmarks arealanvendelse. Vi har behov for at gøre mere.

- Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster forbundet med investeringer i klimaløsninger, og derfor så vi også gerne, at der var øremærket flere midler til klimatilpasning. Det forlyder, at der er en klimatilpasningsplan 2 undervejs, men jeg er allerede nu bange for at den ikke får os mål. Vi har brug for en samlet plan, der anviser finansiering, organisering, målsætning og ambitionsniveau. Og hellere i dag end i morgen, for regningen vokser, jo længere tid vi venter. Vi skal prioritere klimatilpasning højere. Også på finansloven, siger Ulrik Ryssel Albertsen.

Danmark er afhængig af en robust infrastruktur på alle punkter, og det er derfor afgørende, at vi udvider vores transportinfrastruktur, så vi på sigt har en ekstra fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland. Derfor mener FRI også, at det er nødvendigt, at der afsættes midler til yderligere undersøgelser af Kattegatforbindelsen, da arbejdet lige nu er gået i stå i Regeringen, jævnfør en artikel fra Ingeniøren, september 2024.

- Det er afgørende, at vi udvikler vores transportinfrastruktur og gør den mere robust. Det handler om transporttid og trængsel, som påvirker arbejdsmarkedet, især når vi står over for mangel på arbejdskraft. Men det handler endnu mere om robusthed og sikkerhed. En alternativ vej- og jernbanekorridor vil også kunne aflaste den offentlige transport mellem landsdelene og give incitament til, at flere vælger grønne transportløsninger. Derfor bør der fortsat afsættes midler til at fortsætte forberedelsen af en Kattegatforbindelse, siger Henrik Garver.