Uge 12 2025
I debatindlæg i Dagens Byggeri udtaler Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, sig om tallene for kvote 2-ansøgere til de videregående uddannelser, hvor der ses en markant stigning af ansøgere mod ingeniøruddannelserne.
-For nok så vigtigt er det, at ansøgningerne til civilingeniøruddannelsen er nr. 3 på listen og diplomingeniøruddannelserne er nr. 5 på listen. De unge ved, hvad de vil have, - siger Henrik Garver. (Dagens Byggeri)
I et interview til Licitationen, fremhæver nytiltrådte adm. direktør for Banedanmark, Peter Jonassen samarbejdskodekset, der er udarbejdet mellem FRI og Banedanmark. Kodekset er udarbejdet med henblik på at sikre et godt samarbejde om styring, ydelser og rettidige leverancer fra de begge parter, i en høj kvalitet, hvilket er nøglen til at nå et fælles mål for jernbaneinfrastrukturen. Kodekset er ikke juridisk bindende, men er lavet for at skabe et solidt grundlag for et positivt og effektivt samarbejde mellem alle parter i projekterne. (Licitationen)
Derudover omtales FRI’s kommentar om kvote 2 optaget på universiteterne også i en række andre medier, bl.a. Byrummonitor og Bygtek.
I et LinkedIn-opslag rejser Ulla Sassarsson, Vicedirektør i FRI og ansvarlig for
medlemssager, aftaleforhold og forsikring, kritik af Vejdirektoratets kontraktbestemmelser, som begrænser kvinders muligheder.
-(..) Kontrakterne indeholder bestemmelser om betaling af bod, når et rådgivende ingeniørfirma udskifter nøglemedarbejdere på projekterne, dog ikke hvis udskiftningen skyldes graviditet, fædreorlov eller forældreorlov – BORTSET fra den situation, hvor rådgivervirksomheden på tidspunktet for afgivelse af tilbud havde kendskab til medarbejderens behov for at blive udskiftet på projektet – dvs bl.a. på grund af graviditet. -(..)
I Dagens Byggeri kommenterer adm. direktør i FRI, Henrik Garver, på Rigsrevisionens seneste rapport om statens bygge-og anlægsprojekter, der viser, at 60 % af godt 100 af statens projekter er forsinket i 2,5 år. I 20 % af sagerne er forsinkelsen på mere end 3 år. Henrik Garver argumenter bl.a. for, at bygherrerne melder tid og økonomi ud på et for dårligt grundlag. Desuden tilskynder han til, at bygherrerne bliver nødt til at være bedre forberedt på deres projekter, så der opnås en realistisk forventningsafstemning både mellem de bevilgende myndigheder og bygherren, men også mellem bygherren og de, der skal ’levere projektet i sidste ende’ – det vil sige rådgivere og udførende. (Dagens Byggeri)