Uge 13 2025
I et LinkedIn-opslag sætter FRI’s erhvervspolitiske chef, Ulrik Ryssel Albertsen, ord på betydningen af, at uddannelserne for diplomingeniører og konstruktørerne er undtaget fra forkortelse i den nye aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.
- Uges bedste nyhed (..) et vigtigt skridt for at opretholde det høje faglige niveau, som Danmark har brug for. Det er vi mange, der har kæmpet for og mange der er “nærmest lykkelige “ for, - skriver han.
I et andet LinkedIn-opslag adresserer FRI vigtigheden af psykologisk tryghed i byggebranchen, og hvordan den påvirker arbejdsmiljø, kommunikation og kvalitet.
I en artikel i Avisen Danmark refereres der til FRI’s udregninger fra Transportinfrastruktur-udgaven af State of the Nation. Helt specifikt henvises der til efterslæbet for vedligehold på de kommunale veje, som estimeres til at ligge et sted mellem fem og ti milliarder kroner. Et billede, som branche- og arbejdsgiverorganisationen Asfaltindustrien mærker. (Avisen Danmark)