Uge 34 2024
I løbet af den seneste uge har FRI fået omtale i en række forskellige medier. Fredag bragte Dagens Byggeri en kommentar fra FRI, hvor Erhvervspolitisk Chef, Ulrik Ryssel, forholder sig til Klimarådets seneste analyse med anbefalinger til, at klimamålene for 2050 skærpes. ”I øjeblikket præges beslutninger om arealanvendelse af suboptimering, og det skal vi til livs. For vi er nødt til at have en meget mere strategisk tilgang til anvendelse af vores arealer, så vi f.eks. for placeret VE-produktion og PtX, hvor der er en vandressource. Og så er det også nødvendigt at vi tænker i at anvende vores arealer til mere end en enkelt ting. Ellers løber vi simpelthen tør for plads.
Så vi har i den grad brug for en national og langsigtet strategi for vores arealanvendelse. Og den haster også,” siger han blandt andet i kommentaren.
Dagens Byggeri og Byggeri+Arkitektur har i løbet af ugen bragt en anden kommentar, hvori Adm. Direktør, Henrik Garver, udtaler sig om Venstres ønske om at genindføre håndværkerfradraget. ”Rådgiverydelser, typisk fra ingeniører og arkitekter, er med til at sikre, at boligejere ikke starter et ombygningsprojekt uden den rette vejledning i arbejdet med at prioritere, hvilke grønne løsninger der er bedst. Det er godt for de enkelte boligejere, men det er også med til at sikre det bedste samfundsøkonomiske afkast i sidste ende,” forklarer han i kommentaren.
FRI’s statistiske branchebeskrivelse får stadig omtale. Senest har Peopletech bragt en artikel, hvor der henvises til rapporten.
Der er på nuværende tidspunkt for mange risici forbundet med at gennemføre en reorganisering af regionernes arbejde indenfor jord- og grundvandsforurening, skriver Erhvervspolitisk Chef i FRI, Ulrik Ryssel Albertsen i et debatindlæg, der torsdag morgen er bragt i Altinget. ”I det nuværende setup har man på én gang størrelsen og den regionale tilstedeværelse til både at kunne løfte fagligt tunge opgaver som generationsforureninger samt mindre jordforureningssager, hvor nærheden og lokalkendskabet er vigtigt for opgaveløsningen. Derfor er der ikke megen logik i at ændre på, hvordan det fungerer nu, når der ikke er en bedre løsning i sigte. Hvis opgaver af førnævnte natur skulle ende på kommunernes bord, har de ikke den faglige tyngde til af løfte opgaverne. Og skulle det centraliseres til staten, vil den geografiske nærhed gå tabt,” forklarer han blandt andet.