I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, bliver aftalen modtaget med blandede følelser af Erhvervspolitisk chef, Ulrik Ryssel Albertsen:

- Jeg vil gerne rose regeringen for at tage ansvar for ungdomsuddannelserne, for det var tid til forandring. Og derfor ser jeg også i store træk med forsigtig optimisme på regeringens nye uddannelsesreform. En skærpelse af karakterkravet må alt andet lige medføre en fagligt stærkere elevgruppe på STX, et skærpet akademisk fokus og potentielt dygtigere studerende. Og det i sig selv er jo positivt for alle faggrupper. Samtidigt er der håb for, at EPX-uddannelsen bliver så tilpas boglig, at man med nogle tillægsfag eller en tillægsuddannelse kan blive optaget på ingeniørstudiet. Ingeniører med en praktisk håndværksmæssig baggrund har en høj faglighed, og er meget eftertragtede i virksomhederne, siger Ulrik Ryssel Albertsen, men påpeger:

- Når det er sagt, så står vi også tilbage med både uafklarede spørgsmål og en del bekymring. Jeg anerkender, at politikerne har et ansvar for helheden, men ser man på konsekvenserne for de tekniske, videregående uddannelser isoleret, ER der nogle store risici ved aftalen, der potentielt kan føre til, at vi i fremtiden kommer til at stå med en endnu større ingeniørmangel end nu. Og det kan blive katastrofalt for hele samfundet.

Den erhvervspolitiske chef peger især på tre store spørgsmål, der ikke er svar på:

• Taber vi drengene på gulvet?
Tal fra IDA viser, at tre ud af fire potentielle ingeniører, der risikerer at måtte vinke farvel til en gymnasial STX-uddannelse, vil være drenge.

• Vil EPX være et brugbart udgangspunkt for fremtidige ingeniører?
Adgangskravet til EPX-uddannelsen kan risikere at blive så lavt, at det bliver vanskeligt at forestille sig et fagligt niveau på den akademiske del, som bliver højt nok til, at det reelt bliver en mulighed at blive optaget på ingeniørstudiet på den baggrund.

• Hvad skal der ske med den nuværende HTX?
Fremtiden for HTX-uddannelsen er stadig ikke afklaret. Omkring en tredjedel af de danske ingeniørstuderende (både på civil- og diplomuddannelserne), kom ved sidste optælling ind med netop en HTX-eksamen i ryggen. Hvilken vej skal de fremover gå for at komme fra 9. klasse ind på et teknisk universitet?

Alle disse faktorer gør, at vi potentielt er ved at arbejde os i en forkert retning. Og det er åbenlyst problematisk, mener Ulrik Ryssel Albertsen:

- Når vi som samfund mangler læger, så opretter vi flere uddannelsessteder og uddannelsespladser. Det virker oplagt for de fleste. Men når vi mangler ingeniører til at drive den grønne omstilling, så bliver svaret reformer, der resulterer i øget usikkerhed og færre studiepladser. Jeg kunne godt tænke mig, at vores politikere forstår, hvorfor ingeniørerne er en forudsætning for det gode liv. På samme måde som læger, siger han og afslutter:

- Håb er som bekendt ikke en strategi, men i dette tilfælde håber jeg, at vi finder en balance, der ikke ender med at give færre ingeniører efter 2030, hvor vi allerede, som tingene ser ud nu, står til at mangle 13.000 ingeniører.