Tirsdag den 5. juli udløb fristen for Kvote 1-ansøgninger til de videregående uddannelser for 2022. Og senere på dagen offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet tallene for årets ansøgninger.  I år har 79.737 ansøgere søgt ind på en videregående uddannelse. Det er 10 pct. færre end i 2019, og 15 pct. færre end i 2021.

I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ærgrer udviklingen adm. direktør Henrik Garver:

- Selvom det naturligvis er glædeligt, at faldet i antallet af ansøgere til ingeniørlinjerne er relativt lavere end faldet i antallet af ansøgere til de videregående uddannelser generelt, så er udviklingen bekymrende, siger han og uddyber:

- Det generelle fald i antallet af ansøgere kan der findes flere naturlige forklaringer på. Eftervirkninger af coronapandemien og det aktuelle arbejdsmarked gør det fristende at komme ud og opleve noget andet end skolebænken, og let at finde et ufaglært arbejde for at opbygge noget økonomisk ballast for mange unge. Ligesom vi skal huske, at det er stadigt mindre ungdomsårgange der reelt er tale om. Forklaringerne er vigtige for at forstå, hvorfor vi ser et fald i antallet af ansøgere. For hvis ikke vi forstår baggrunden, risikerer vi at anvise de forkerte løsninger på problemet. Verden er omskiftelig, og netop situationen med faldende ungdomsårgange vil være et vedblivende problem, ikke kun for ingeniøruddannelserne og de tekniske og naturvidenskabelige fag, men generelt.

Derfor er der vigtigt at vi sætter ind nu, mener Henrik Garver:

- Et af de steder, hvor vi KAN skrue på nogle knapper, hvis vi gerne vil øge antallet af kandidater fra de danske universiteter, er ved at gøre det mere tilgængeligt for udenlandske statsborgere at studere i Danmark. Vi har universiteterne til at uddanne nogle af verdens bedste ingeniører. Og der er hårdt brug for flere gode hoveder med de rigtige kompetencer, bl.a. for at vi kan levere løsninger i den grønne omstilling. Klimatilpasning, styrket mobilitet, rent grundvand, godt drikkevand, bæredygtighed, biodiversitet, rummelige byer, bedre fysiske rammer for børn, unge og ældre i skoler og institutioner, er alt sammen eksempler på problematikker, som kun bliver mere og mere centrale at arbejde med. Og har et ungt menneske læst på et dansk universitet, er de alt andet lige bedre rustet til det danske arbejdsmarked. Det gælder i øvrigt for alle faggrupper – ikke kun ingeniører.