FRI Pressekommentar: Fornuftigt at gentænke mulighederne omkring udenlandsk arbejdskraft

Erhvervslivets Tænketank, AxcelFuture, udkom i uge 34 2022 med rapporten ”Vejen til mere udenlandsk arbejdskraft”. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har man længe eftersøgt konkrete tiltag, der kan understøtte virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Rapportens analyse og løsningsmodeller vækker derfor genklang hos Adm. direktør i FRI, Henrik Garver.

- Det er glædeligt at se, at mange af de tiltag, vi selv har arbejdet for, nu understøttes af en grundigt gennemarbejdet rapport. For den her dagsorden er en af tidens vigtigste. Ikke kun for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, men for erhvervslivet generelt, og reelt for hele Danmark. En gentænkning af fasttrackordningen, og en generel smidiggørelse af de mange, praktiske forhold – ikke mindst i forhold til familien - der gør sig gældende, når man som udenlandsk medarbejder skal etablere sig i Danmark, er nødvendig. Det er også klogt at se på detaljerne i den såkaldte ”forskerskatteordning”, så den bliver mulig at anvende den, som den egentlig er tænkt, siger direktøren, og tilføjer:


- Samtidig er en ”talentskatteordning” et virkelig spændene initiativ. Hvis vi ser på de profiler og personer rådgiver- og ingeniørvirksomhederne særligt mangler, så ligger der et stort potentiale i præcis de personer vi kunne tiltrække ved at have en talentskatteordning, som den foreslåede.

- Sidst men absolut ikke mindst, er vi meget enige i, at udenlandske studerende en af de vigtigste kilder til udenlandsk arbejdskraft fra 3. lande. Selvom udenlandske studerende koster penge på den korte bane, så tjener vi det hele hjem, og mere til, på den lange bane, da det alt andet lige er lettere at integrere og tilknytte mennesker til det danske arbejdsmarked, når de allerede er en del, eller har et solidt kendskab til kulturen – de har også bedre netværk, kender regler og rammer osv. Vi støtter derfor op om at nedlæggelsen af engelsksprogede uddannelser skal stoppes, og at der derimod bør oprettes flere engelsksprogede, så vi kan tiltrække flere udenlandske studerende. Det styrker i øvrigt også studiemiljøet for de danske studerende.

Link til AxcelFutures rapport ”Vejen til mere udenlandsk arbejdskraft”

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
For femte år i træk oplever FRI's danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder vækst i antallet af medarbejdere. Men hvor det i tidligere år især har været de største virksomheder i branchen, der oplevede den mest markante fremgang, er det i år i vækstlaget af de næststørste virksomheder, vi ser den største udvikling. Det viser helt nye tal fra FRI’s seneste medarbejderstatistik.
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
Regeringen har, sammen med SF og DF, landet en aftale om en ny gymnasiereform, der blandt andet sløjfer HF og kommunernes 10. klasser, hæver karakterkravet til det almene gymnasium og indfører en helt ny toårig praktisk ungdomsuddannelse, EPX. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, bliver aftalen modtaget med blandede følelser af Erhvervspolitisk chef, Ulrik Ryssel Albertsen
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
FRI ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet et udkast til en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Den nye tillægsaftale til universitetsreformen, der grundlæggende forandrer kandidatuddannelserne i Danmark, indeholder en række forbedringer omkring erhvervskandidatuddannelser, så reformen nu bliver et reelt fundament for at styrke uddannelserne inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics).