Den seneste konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører viser, at tendenserne fra foråret fortsætter; ordrebøgerne er i stigende grad fulde, og branchen mangler i tilsvarende grad kvalificeret arbejdskraft.
I skarp kontrast til de dystre udsigter specifikt for byggeriet, der var at læse i den rapport, de økonomiske vismænd sendte på gaden tirsdag, er der fortsat damp under kedlerne hos de danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder. Den seneste konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser at størrelsen på branchens ordrebog, udtrykt ved andelen af virksomhedernes beskæftigede, der er opgaver til om tre måneder, er steget og ligger nu på 90% sammenlignet med de 81%, målingen i april viste. Samme tendens gør sig gældende, når man ser seks måneder ind i fremtiden, hvor tallet nu er 72% mod tidligere 54%. Begge tal ligger markant højere end de gennemsnitligt har gjort gennem de seneste ti år.
Selvom de høje tal vidner om en branche i trivsel, så vækker de alligevel bekymring hos Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, der ser dem som en stor streg under den alarmerende mangel på ingeniører, Danmark ser ind i:
- Det er naturligvis først og fremmest glædeligt, at vores medlemmer over en bred kam ikke mangler kunder eller opgaver på trods af den aktuelt meget usikre økonomiske situation i Danmark og Europa. Men samtidig er det tydeligt, at mangel på arbejdskraft er en barriere for yderligere vækst. Over halvdelen af vores medlemsvirksomheder regner med at skulle øge antallet af ansatte i løbet af det næste halve år – og praktisk talt ingen taler om at nedskalere, siger Henrik Garver og fortsætter:
- Helt konkret kan vi se af analysen, at 96% af vores medlemsvirksomheder svarer, at de mangler ingeniører. Hertil kommer, at manglen på andre medarbejdere end ingeniører også er øget voldsomt, fra 33% til 86%. Så det er en monumental rekrutteringsudfordring, branchen står med. Men, det er også en udfordring, som vi kan se fra vores seneste Videnopgørelse, at branchen allerede arbejder benhårdt på at håndtere.
Væksten i rådgivernes ordrebøger kommer fra stort set alle sektorer – erhvervsbyggeri, energisektoren, miljøsektoren og eksporten er alle i vækst. Kun i boligbyggeriet og især det offentlige byggeri ses en generel tilbagegang. Og denne opbremsning i det offentlige byggeri er et billede på en forståelig, men uheldig tendens forklarer Henrik Garver:
- Den økonomiske situation, rentestigninger, inflation og de stigende materialepriser sætter en række begrænsninger for, hvilke nye byggerier og renoveringsopgaver der kan gennemføres på den korte bane. Det er blevet dyrere at bygge, og det påvirker også igangværende projekter. Og sammenholdes det med at anlægsloftet for kommuner og regioner sænkes i 2023, så er der ikke meget plads tilbage til at bygge eller renovere. Det er den konsekvens vi kan læse ud af tallene, hvor 68% af de rådgivende ingeniørvirksomheder oplever en tilbagegang i offentligt byggeri. Den kraftige opbremsning i offentlige byggeopgaver kan godt vise sig at være for kraftig, hvis dansk økonomi skal holdes på sporet. Der er en risiko for, at en senere opbremsning i den private efterspørgsel vil forstærke den offentlige efterspørgsel. Og det risikerer at blive en giftig cocktail. Derfor bør anlægsloftet for 2023 genovervejes.
Det sted, hvor branchen oplever den største fremgang i ordrebøgerne, er på infrastrukturområdet. Efter infrastrukturforliget blev landet i 2021 er mange af de aftalte projekter blevet igangsat. Men den seneste tids udfordringer med inflation, forsyningskæder og materialepriser gør, at et scenarie, hvor der vil blive omprioriteret i de offentlige investeringer, bliver mere og mere sandsynligt. Og her har Henrik Garver en appel til beslutningstagerne:
- Det er vigtigt at holde sig for øje, at udviklingen af ny infrastruktur har et meget langt perspektiv. De rådgivende ingeniørvirksomheder bliver ofte involveret længe før, resultatet står klar ude i virkeligheden. Og virksomhederne skal allokere ressourcer måske flere år ud i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os som branche, at eventuelle omprioriteringer sker i så god tid som overhovedet muligt, hvis de ikke kan undgås. Og HVIS, der skal prioriteres, så er det vigtigt prioritere ud fra et kombineret mobilitets- og bæredygtighedsperspektiv. Det nye Folketing bør derfor se det som en opgave at vedtage en national plan for grøn mobilitet, inden der evt. ændres i Infrastrukturaftalen for 2021, mener han.
