92% af de danske rådgivende ingeniørvirksomheder er klar til at flytte deres fokus og løfte flere opgaver inden for klimatilpasning. De venter bare på at komme i gang. Men kommunerne tøver, pengene mangler, og alle venter stadig på en plan.
Fremtidens stormfloder kan koste Danmark over 250 milliarder i nutidskroner hen over de næste 100 år, hvis ikke vi investerer massivt i klimatilpasning allerede nu. Så kontant er den mest omfattende og detaljerede analyse af landets klimaudfordringer nogensinde, som DTU har fremlagt i dag, torsdag.
Dette har blandt andet fået KL til at slå alarm og opfordre regeringen til at bruge tallene som afsæt til at sætte tempo under arbejdet med at skabe en samlet, langsigtet og ambitiøs national plan for klimatilpasning i Danmark. Et arbejde, der i den grad er behov for at tage fat på. For mens oprustningen af det danske forsvar for tiden får stor opmærksomhed, er forstærkningen af de danske kystlinjer gået i stå, selvom tiden er kostbar, hvis klimatilpasningen skal ske hurtigere end klimaforandringerne.
En ny måling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser dog, at markedet er klar til at levere løsningerne – de venter bare på, at der bliver givet grønt lys fra de offentlige bygherrer; staten og i høj grad kommunerne. Det forklarer Adm. direktør for FRI, Henrik Garver:
Branchen og markedet er klar
Vi ser en udpræget tendens blandt vores medlemsvirksomheder til, at de er forberedt på at omstille sig til at arbejde målrettet med klimasikring. 92% af dem melder, at de ville kunne øge indsatsen på området med op til 10% i løbet af de næste seks måneder. Og næsten halvdelen ville kunne øge med op til 20%. Og det er vel at mærke oven i de projekter, de i forvejen har, der ligger inden for klimatilpasning, siger han og forsætter:
- Der er altså ingen grund til at tøve med de projekter, hvor finansieringen allerede er på plads. Løsningerne er klar til at blive leveret. Vi repræsenterer naturligvis kun rådgiversiden, men det er den første del af værdikæden, når det kommer til klimatilpasningsløsningerne. Og vores medlemsvirksomheder har i forvejen ordrebøgerne godt fyldt med opgaver inden for miljøsektoren – som er der, vi indregner de ”bløde” kystsikringsopgaver – og anlægssektoren, hvor vi indregner de ”hårde” kystsikringsprojekter. Så der er ikke noget, der indikerer, at de næste led i værdikæden heller ikke skulle kunne følge med.
For få penge – for mange begrænsninger
Udfordringen er, ifølge Henrik Garver primært finansieringsudfordringerne. Mange kommuner har ikke pengene, og dem, der har, bliver bremset af anlægsloftet, for hvor mange penge kommunerne må bruge.
- Klimasikring, og derunder kystsikring er et stærkt underfinansieret område. Kystpuljen, som kommunerne kan søge, er i øjeblikket på 82 mio. kr. om året. De 11 kystsikringsprojekter, der for tiden er i gang, er projekteret til at koste omkring en milliard. Puljen er reduceret fra 150 mio. i 2024 til 80 mio. kr. i 2025. Det er den helt forkerte vej. Med næsten 9000 km kystlinje i Danmark er der brug for et meget højere gear, siger han og uddyber:
- Det hjælper så heller ikke, at de kommuner, der faktisk har finansieringen klar, ikke altid kan få lov til at bruge pengene, fordi kystsikringsprojekter går ind under anlægsloftet, der dermed pålægger kommunerne at prioritere mellem kystsikring eller eksempelvis nye skoler. Eller bare at vente, hvilket vi jo ved, kun kommer til at koste endnu flere penge, når skaderne kommer og skal udbedres.
Vi mangler en plan
Endelig er der flere kommuner, der tøver, fordi man stadig afventer den nationale klimatilpasningplan 2.0, fordi de håber på, at der med den følger nogle af de nødvendige penge. Men også fordi den plan bør give et bedre overblik over, hvem der løser hvilke opgaver – vandet flyder også over kommunegrænser. Derfor er det ifølge Henrik Garver kritisk, at den længe ventede plan ikke lader vente på sig meget længere.
- Det er oplagt, at staten bør tage et større ansvar på det her område. Både for at få den næste nationale klimatilpasningsplan og dens fornødne finansiering på plads, men måske også ved at tage mere styring af arbejdet med klimatilpasning og kystsikring. Det har vi set blive gjort med stor succes i Holland. Det er i hvert fald tydeligt, at problematikken bør løftes fra at være fortrinsvis et kommunalt anliggende, til også at blive et nationalt fokusområde, slutter han.
• Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er brancheforening for rådgiver- og ingeniørvirksomheder.
• FRI står for uafhængig rådgivning. FRI står for bæredygtig udvikling. FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.
• FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 35.000 medarbejdere i Danmark og internationalt og har en global omsætning på ca. 35 mia. kr.
• De store FRI virksomheder er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.
For yderligere udtalelser, kontakt: Adm. direktør Henrik Garver - 3525 3742 eller hg@frinet.dk
Pressefotos findes her: /pressefotos
