Regeringen præsenterede i dag deres Finanslovsforslag for 2024. Et forslag, der har fået titlen ’Fremtidssikring af Danmark’.
Selvom der er mange positive initiativer at finde i finanslovsforslaget, så imponerer titlen ikke adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver:
- Hvis man løber de konkrete initiativer i gennem, må det konstateres, at titlen desværre ikke holder vand. For selvom det er godt, at der afsættes penge til grøn omstilling af tung vejtransport og mere vedvarende energi på land, så skal der investeres langt mere i den grønne omstilling end den ene milliard der afsat i finanslovsudkastet, hvis Danmark reelt skal fremtidssikres og vi skal gøre mere end symbolske forsøg på at nå vores 2025- og 2030-mål. Det er dog min forventning, at den kommende 2030-plan vil levere, hvor finansloven skuffer, siger Henrik Garver, og fortsætter:
- Samtidig er det positivt, når vi specifikt ser på forslaget til finanslov, at der afsættes penge til udarbejdelse af en national klimatilpasningsplan. Den har vi ventet længe på. Indtil nu er den tre år forsinket, i forhold til hvornår den oprindelig skulle have været klar. Forhåbentlig kan den nye bevilling løfte planen i mål.
På uddannelsesområdet vil Regeringen gøre muligheden for at opkvalificere sig på 110 procent dagpengesats i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft permanent. Det hilser FRI velkomment, fordi det kan styrke incitamentet til at løfte kompetencerne i befolkningen. Der er samtidig lagt op til et større løft af erhvervsuddannelserne. Her er FRI’s direktør dog bekymret for, at pengene kommer et forkert sted fra:
- Det er rigtig godt at se, at regeringen ønsker at styrke indsatsen for at ufaglærte kan blive opkvalificeret. Danmark har brug for mere faglært arbejdskraft for, at vi kan gennemføre den grønne omstilling. Derfor er vi også meget glade for at se et årligt løft på 900 millioner til forbedring af netop erhvervsuddannelserne. Det har de trængt til længe. Problemet ved løftet er dog, at finansieringen ser ud til delvist at komme fra en række videregående uddannelser, som en konsekvens af uddannelsesreformen, siger han og uddyber:
- FRI havde gerne set, at provenuet fra uddannelsesreformen var blevet reinvesteret i et kvalitetsløft af andre videregående uddannelser, så de i højere grad var målrettet de kompetencer erhvervslivet efterspørger. Vi har brug for flere faglærte, men vi har i høj grad også brug for at løfte de videregående uddannelser.
Til gengæld er Henrik Garver positiv over, at udenrigstjenesten over de næste fire år skal styrkes med 12 procent.
- Den danske udenrigstjeneste er igennem de seneste to årtier blevet beskåret så kraftigt, at det nærmest aflivede det klassiske diplomati. Det havde bl.a. konsekvenser i forhold til kvaliteten af det økonomiske diplomati, som bl.a. danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder havde behov for at kunne trække på i verdens mere usikre markeder. Derfor er det godt for Danmark og dansk erhvervsliv, at der nu afsættes midler til at styrke den danske udenrigstjeneste, mener direktøren.
Se forslag til finanslov her: Fremtidssikring af Danmark - finanslovforslaget 2024 (fm.dk)
