Pressekommentar: Grøn trepartsaftale er god for miljøet og ingeniørbranchen

Tirsdag den 25. juni 2024 landede den grønne trepartsaftale efter flere måneders tovtrækkeri.


Den grønne trepart er et skridt i den rigtige retning

Efter lange og intense forhandlinger anbefaler den grønne trepart en CO2-afgift for landbruget, der vil sidestille sektoren med det, vi kender fra industrien. Det glæder Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver:

  • Det er positivt, at landbruget nu pålægges et ansvar for den grønne omstilling, der i forvejen er besluttet for industrien. Bagsiden af medaljen er, at afgifterne indfases for lavt og for langsomt, men det er dog et skridt i den rigtige retning, siger han og fortsætter:
  • Jeg er også tilfreds med, at aftalen lægger op til at tilbageføre provenuet fra afgiften til investeringer i grønne tiltag, klimateknologi og produktionsomstilling, samt at investeringerne målrettes den del af landbruget, der har sværest ved at omstille sig.

Ny arealfond på 40 milliarder kroner

Treparten resulterer også i, at der afsættes cirka 40 milliarder kroner til en ny fond, der kaldes den Grønne Arealfond, hvor pengene skal gå til rejsning af 250.000 hektar skov, udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde samt yderligere arealomlægning og strategiske jordkøb, hvilket gør indtryk på Henrik Garver:

  • I forhold til arealfonden er det særdeles positivt, at treparten har fokus på reduktioner af kvælstof, så vi forhåbentligt kan indfri vores mål om en god økologisk tilstand fra EU’s vandrammedirektiv. Stort set alle vores indre farvande er utroligt hårdt ramt, så der er akut brug for kunstigt åndedræt og en hurtig reduktion af udledningen af kvælstof, forklarer han.

Det er ikke kun det danske miljø, der kommer til at nyde godt af den nye aftale. Det kan også være med til at give hele ingeniørbranchen et yderligere løft, mener Henrik Garver:

  • Fondens opkøb af landbrugsjord vil også resultere i mere skov og natur, mere økologisk areal, mere plads til vedvarende energi og generel omlægning af landbrugsarealet. Samlet set bør det føre til flere investeringer i VE, øget biodiversitet og en bedre anvendelse af vores arealer. Den omlægning er heller ikke irrelevant for de rådgivende ingeniørvirksomheder, for vi har mange virksomheder, og dygtige medarbejdere, der arbejder inden for området. Det er 26 % af FRI-virksomhedernes omsætning, der kommer fra opgaver på Energi- og miljøområdet, slutter Henrik Garver.

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
For femte år i træk oplever FRI's danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder vækst i antallet af medarbejdere. Men hvor det i tidligere år især har været de største virksomheder i branchen, der oplevede den mest markante fremgang, er det i år i vækstlaget af de næststørste virksomheder, vi ser den største udvikling. Det viser helt nye tal fra FRI’s seneste medarbejderstatistik.
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
Regeringen har, sammen med SF og DF, landet en aftale om en ny gymnasiereform, der blandt andet sløjfer HF og kommunernes 10. klasser, hæver karakterkravet til det almene gymnasium og indfører en helt ny toårig praktisk ungdomsuddannelse, EPX. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, bliver aftalen modtaget med blandede følelser af Erhvervspolitisk chef, Ulrik Ryssel Albertsen
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
FRI ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet et udkast til en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Den nye tillægsaftale til universitetsreformen, der grundlæggende forandrer kandidatuddannelserne i Danmark, indeholder en række forbedringer omkring erhvervskandidatuddannelser, så reformen nu bliver et reelt fundament for at styrke uddannelserne inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics).