Pressekommentar: Ny aftale om fordeling af midler fra den grønne fond er en god start

Mandag den 15. april landede en aftale om fordelingen af 4,9 milliarder kroner fra den grønne fond, der skal være med til at sætte den grønne retning på en række punkter.  

Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre præsenterede tidligere i dag en aftale om fordelingen af 4,9 milliarder kroner fra den grønne fond frem mod 2030. Herunder afsættes der blandt andet store millionbeløb til sikringen af rent drikkevand, klimatilpasning, havnaturfonden og fjernvarmepuljen, hvilket glæder Erhvervspolitisk chef i FRI, Ulrik Ryssel:

- Det er enormt positivt, at der bliver afsat så store midler til områder, hvor vi har et umiddelbart behov for investering, og det kommer kun til at vokse i fremtiden. Særligt klimatilpasningen har vi de seneste år set nødvendigheden af efter flere eksempler på oversvømninger. Det er nogle vigtige prioriteringer, der viser den politiske villighed til at sikre Danmarks miljø- og klimamæssige fremtid på disse områder, forklarer han.

Den grønne fond blev etableret i juni 2022, og det er altså midlerne herfra, der nu er aftalt udmøntning af. Enkelte af aftalens tiltag træder først i kraft i 2025 eller 2026, hvilket gør indtryk på Ulrik Ryssel:

- Man kunne godt have ønsket sig, at det gik lidt hurtigere med at få realiseret de her midler. Der er stadig et stykke arbejde med at få aftalt de mere konkrete detaljer, men man kan ikke andet end at være positiv over den generelle retning, som aftalen sætter.

Læs mere om aftalen her.

-o-

Pressekontakt:

Morten Vendt
Kommunikationskonsulent
PR, Kommunikation og Storytelling
E:  mv@frinet.dk
T:  +45 35 25 37 37
D: +45 35 25 37 47

Læs flere pressemeddelelser

Pressekommentar: Fortsat stigning i kvote 2-ansøgere mod STEM-uddannelserne glæder FRI
Pressekommentar: Fortsat stigning i kvote 2-ansøgere mod STEM-uddannelserne glæder FRI
Lørdag d. 15. marts blev tallene for kvote 2-ansøgere til de videregående uddannelser offentliggjort. 56.675 ansøgere har søgt ind via kvote 2, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til sidste år. Kigger man isoleret på søgningen mod civilingeniøruddannelsen, er der sket en stigning på 11 procent sammenlignet med sidste år.
FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
Christina Maria Jørgensen vinder prisen Årets Unge FRI-rådgiver 2025 foran et skarpt felt af deltagere. På Årsmødet efter den netop afholdte generalforsamling i Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, var et af højdepunkterne kåringen af ’Årets unge FRI Rådgiver’ 2025. Hvert år siden 2009 har FRI hædret en rådgiver på max 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og sin arbejdsindsats.
Pressemeddelelse: Et historisk stærkt felt til 'Årets unge FRI-rådgiver 2025'
Pressemeddelelse: Et historisk stærkt felt til 'Årets unge FRI-rådgiver 2025'
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, kårer hvert år Årets unge FRI-rådgiver, og torsdag d. 6. marts bliver vinderen afsløret ved FRI’s årsmøde i Industriens Hus. De nominerede er udpeget af deres ledere, mens et dommerpanel bestående af branchens kunder, FRI’s bestyrelse og unge rådgivere har udvalgt de fem finalister. For at blive nomineret til årets pris skal man være rådgivende ingeniør på maks. 35 år, være ansat i en af FRI's medlemsvirksomheder og have udrettet noget ekstraordinært via sit talent og arbejdsindsats. Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, fremhæver, at årets felt er historisk stærkt.