Pressekommentar: Ny klimatilpasningsplan er et skridt på vejen - men helt utilstrækkeligt finansieret

Med års forsinkelse præsenterede Miljøminister Magnus Heunicke (S) mandag regeringens udspil til en plan for klimatilpasning i Danmark. I sig selv en positiv nyhed, selvom planen ikke tilvejebringer en egentlig langsigtet plan for klimasikring af Danmark.

Udspillet indeholder en række positive elementer og bliver hilst velkommen i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, selvom udspillet ikke lever op til forventningerne:  

- Jeg er først og fremmest glad for, at der er kommet et udspil, fordi det er en forudsætning for, at vi kommer i gang med konkrete løsninger og med den politiske debat af en meget vigtig dagsorden. Vi er i Danmark bagefter ift. håndtere de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Det så vi senest i sidste uge, hvor skaderne ifølge en foreløbig vurdering løber op i mere end en milliard. Derfor er jeg også lidt forundret over den beskedne - ja reelt helt utilstrækkelige - finansiering af planen. Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster forbundet med investeringer i klimaløsninger, og derfor så vi også gerne, at den kommunale pulje havde været endnu større og bedre, fordi mange kommuner vil få svært ved selv at finde de nødvendige midler til klimatilpasning, siger Ulrik Ryssel Albertsen, Erhvervspolitisk Chef i FRI.

Planen indeholder også et kommende lovforslag, der vil gøre det muligt for spildevandsselskaber at gennemføre kollektive løsninger i områder med højtstående grundvand. Til det siger Ulrik Ryssel Albertsen:

- Det er meget positivt, at udfordringer med stigende grundvand går fra at være en problemstilling hos den enkelte husejer til fremadrettet at blive en opgave, der løses af kommuner og spildevandsselskaber i fællesskab. Det er samfundsøkonomisk en langt mere optimal løsning.

Det er derimod ikke optimalt, at planen hverken indeholder konkrete målsætninger for indsatsen eller en strategi for, hvordan man sikrer den bedst mulige koordination af klimatilpasningsindsatsen og de optimale rammer for f.eks. kommunerne til at håndtere de forskellige oversvømmelseskilder.

- Der er mange gode intentioner i planen, men der er også mange vanskelige spørgsmål omkring finansiering og organisering af området, der står ubesvaret hen. Det skal en række yderligere analyser give svar på. Og her kan jeg godt blive bekymret for tempoet, for vi har brug for en samlet plan, der anviser finansiering, organisering, målsætning og ambitionsniveau. Og hellere i dag end i morgen, for regningen vokser, jo længere tid vi venter, afslutter Ulrik Ryssel Albertsen.

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
For femte år i træk oplever FRI's danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder vækst i antallet af medarbejdere. Men hvor det i tidligere år især har været de største virksomheder i branchen, der oplevede den mest markante fremgang, er det i år i vækstlaget af de næststørste virksomheder, vi ser den største udvikling. Det viser helt nye tal fra FRI’s seneste medarbejderstatistik.
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
Regeringen har, sammen med SF og DF, landet en aftale om en ny gymnasiereform, der blandt andet sløjfer HF og kommunernes 10. klasser, hæver karakterkravet til det almene gymnasium og indfører en helt ny toårig praktisk ungdomsuddannelse, EPX. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, bliver aftalen modtaget med blandede følelser af Erhvervspolitisk chef, Ulrik Ryssel Albertsen
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
FRI ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet et udkast til en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Den nye tillægsaftale til universitetsreformen, der grundlæggende forandrer kandidatuddannelserne i Danmark, indeholder en række forbedringer omkring erhvervskandidatuddannelser, så reformen nu bliver et reelt fundament for at styrke uddannelserne inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics).