Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen

Den nye tillægsaftale til universitetsreformen, der grundlæggende forandrer kandidatuddannelserne i Danmark, indeholder en række forbedringer omkring erhvervskandidatuddannelser, så reformen nu bliver et reelt fundament for at styrke uddannelserne inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics).

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI har tidligere kritiseret universitetsreformen kraftigt, blandt andet samstemmigt med DI og IDA. Den nye tillægsaftale flytter dog det samlede resultat af reformen et klart bedre sted hen, end frygtet. Der er ingen tvivl om, at politikerne har lyttet til den kritik der har været af den oprindelige aftale, forklarer Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver:

- Erhvervskandidatordningen, i den nye 1+2-model som er målrettet ingeniøruddannelserne, ender med en model, hvor hele det første år er fuldtidsstudie, så de studerende får mulighed for at få et solidt fodfæste i det akademiske nye niveau, og i det sociale miljø på studiet, og god tid til at finde den rette virksomhed til de sidste to år af uddannelsen.  Og det har stor betydning forklarer han og fortsætter.

- Det giver især god mening for de udenlandske studerende, fordi de nu får mulighed for at etablere sig i Danmark. Med den nye model står vi nu med en attraktiv uddannelse for både danske og internationale studerende. Det er afgørende, at vi kan tiltrække flere studerende fra udlandet, hvis vi skal imødekomme det store behov for flere ingeniører, som alle tal og undersøgelser peger på, at vi allerede mangler og kun vil få større behov for i fremtiden, siger han.

Positive ændringer

Afslutningsvist er konklusionen hos Henrik Garver, at den nye reform, med tillægsaftalen, er bestået:

- Det er næppe en reform, som vi kommer til decideret at fejre, men, med gårsdagens tillægsaftale skaber den et nybrud, som kan give et løft i antallet af fremtidige universitetskandidater på det danske arbejdsmarked inden for STEM-fagene og IT. Den næste hurdle er at undgå at de nye muligheder drukner i bureaukrati og administration, når reformen og de nye erhvervskandidatuddannelser skal gennemføres. Men samlet er vi gået fra ikke bestået til bestået. Ift. STEM-området nærmer vi os den karakter der ”gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler”. For den samlede reform bliver karakteren nok lavere – hvis vi ser på mulighederne inden for sundhed, humaniora og samfundsvidenskab, slutter han.

FAKTA

Se Uddannelses- og forskningsministeriets pressemeddelelse om tillægsaftalen om universitetsreformen her: Forligstillæg til universitetsreformen: Forligskreds åbner for nye erhvervskandidatuddannelser — Uddannelses- og Forskningsministeriet

Pressekommentar: Fortsat stigning i kvote 2-ansøgere mod STEM-uddannelserne glæder FRI
Pressekommentar: Fortsat stigning i kvote 2-ansøgere mod STEM-uddannelserne glæder FRI
Lørdag d. 15. marts blev tallene for kvote 2-ansøgere til de videregående uddannelser offentliggjort. 56.675 ansøgere har søgt ind via kvote 2, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til sidste år. Kigger man isoleret på søgningen mod civilingeniøruddannelsen, er der sket en stigning på 11 procent sammenlignet med sidste år.
FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
Christina Maria Jørgensen vinder prisen Årets Unge FRI-rådgiver 2025 foran et skarpt felt af deltagere. På Årsmødet efter den netop afholdte generalforsamling i Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, var et af højdepunkterne kåringen af ’Årets unge FRI Rådgiver’ 2025. Hvert år siden 2009 har FRI hædret en rådgiver på max 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og sin arbejdsindsats.
Pressemeddelelse: Et historisk stærkt felt til 'Årets unge FRI-rådgiver 2025'
Pressemeddelelse: Et historisk stærkt felt til 'Årets unge FRI-rådgiver 2025'
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, kårer hvert år Årets unge FRI-rådgiver, og torsdag d. 6. marts bliver vinderen afsløret ved FRI’s årsmøde i Industriens Hus. De nominerede er udpeget af deres ledere, mens et dommerpanel bestående af branchens kunder, FRI’s bestyrelse og unge rådgivere har udvalgt de fem finalister. For at blive nomineret til årets pris skal man være rådgivende ingeniør på maks. 35 år, være ansat i en af FRI's medlemsvirksomheder og have udrettet noget ekstraordinært via sit talent og arbejdsindsats. Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, fremhæver, at årets felt er historisk stærkt.