Pressekommentar: Nyt løft af kommunernes anlægsramme er nødvendigt – men kunne være mere målrettet

I dag landede en ny aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi og anlægsramme for 2025.

Regeringen og KL præsenterede tidligere i dag en ny aftale om kommunernes økonomi for 2025, og blandt punkterne i aftalen får anlægsrammen et løft. Adm. Direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver ser blandet på denne del af aftalen: 

- At anlægsrammen løftes fra 19,8 til 20,3 mia. kr. er bedre end ingenting. Men det er ikke det nødvendige løft, der reelt er brug for, hvis kommunerne skal have en chance for at indhente efterslæbet på vedligehold af de kommunale bygninger og de kommunale veje, cykelstier og broer. Det rigtige havde været, hvis kommunerne havde fået en særskilt ramme, eksempelvis 5 mia. kr. om året, på toppen af anlægsrammen, til strategisk at indhente efterslæbet på den kommunale infrastruktur, forklarer han, og tilføjer:

- Tilbage i 2020 var rammen på 23,5 mia. kr., i 2021 var den, som følge af Corona indsatser, hævet til yderligere 25,7 mia. kr. På den baggrund er 20,3 mia. i 2025 ikke noget der levner mange muligheder for kommunerne.

Selvom anlægsløftet ifølge Henrik Garver ikke kommer til at være fyldestgørende ift. Kommunernes reelle behov, så mener han, at der andre af de konkrete initiativer i aftalen, hvor der sættes ind de rigtige steder, og det kommer til at gøre en forskel: 

- Det er positivt, at der etableres en lånepulje til anlægsinvesteringer i særligt vanskeligt stillede kommuner. Det er et af de forslag, vi i FRI har arbejdet for, fordi manglende vedligehold af infrastrukturen i nogle kommuner ikke handler om hvor meget de må bruge – men mere om hvor meget de overhovedet har mulighed for at investere i et løft af anlægsinfrastrukturen, slutter han.

Læs aftalen her

  • Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er brancheforening for rådgiver- og ingeniørvirksomheder.
  • FRI står for uafhængig rådgivning. FRI står for bæredygtig udvikling. FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.
  • FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 35.000 medarbejdere i Danmark og internationalt og har en global omsætning på ca. 35 mia. kr.
  • De store FRI virksomheder er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

For yderligere udtalelser, kontakt:  Adm. direktør Henrik Garver - 3525 3742 eller hg@frinet.dk

 

Læs flere pressemeddelelser

FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
Christina Maria Jørgensen vinder prisen Årets Unge FRI-rådgiver 2025 foran et skarpt felt af deltagere. På Årsmødet efter den netop afholdte generalforsamling i Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, var et af højdepunkterne kåringen af ’Årets unge FRI Rådgiver’ 2025. Hvert år siden 2009 har FRI hædret en rådgiver på max 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og sin arbejdsindsats.
Pressemeddelelse: Et historisk stærkt felt til 'Årets unge FRI-rådgiver 2025'
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, kårer hvert år Årets unge FRI-rådgiver, og torsdag d. 6. marts bliver vinderen afsløret ved FRI’s årsmøde i Industriens Hus. De nominerede er udpeget af deres ledere, mens et dommerpanel bestående af branchens kunder, FRI’s bestyrelse og unge rådgivere har udvalgt de fem finalister. For at blive nomineret til årets pris skal man være rådgivende ingeniør på maks. 35 år, være ansat i en af FRI's medlemsvirksomheder og have udrettet noget ekstraordinært via sit talent og arbejdsindsats. Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, fremhæver, at årets felt er historisk stærkt.
Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
Pressemeddelelse: Danske rådgivere oplever et vækstlag i vækst
For femte år i træk oplever FRI's danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder vækst i antallet af medarbejdere. Men hvor det i tidligere år især har været de største virksomheder i branchen, der oplevede den mest markante fremgang, er det i år i vækstlaget af de næststørste virksomheder, vi ser den største udvikling. Det viser helt nye tal fra FRI’s seneste medarbejderstatistik.
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
FRI Pressekommentar: Aftale om ungdomsuddannelser efterlader bekymring og store spørgsmål
Regeringen har, sammen med SF og DF, landet en aftale om en ny gymnasiereform, der blandt andet sløjfer HF og kommunernes 10. klasser, hæver karakterkravet til det almene gymnasium og indfører en helt ny toårig praktisk ungdomsuddannelse, EPX. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, bliver aftalen modtaget med blandede følelser af Erhvervspolitisk chef, Ulrik Ryssel Albertsen
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering
FRI ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet et udkast til en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.