SVM-regeringen fremlagde torsdag deres finanslovsforslag for 2023. En aftale, der er naturligt præget af en række nødvendige udgifter – men som på bekymrende vis overser en række andre.
Det mener adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver:
- Regeringens finanslovsudspil viser med al tydelighed, at der er tale om en bunden opgave med meget få udfoldelsesmuligheder.
Både fordi, der ligger nogle store nødvendigheder i form af Ukrainefonden, hjælpepakkerne til de trængte danskere og den generelle håndtering af inflationen. Men også fordi det jo reelt kun er en finanslov for et halvt år frem. Allerede til efteråret skal vi have et nyt bud, og det er godt. For der er flere markante områder, der mangler fokus og finansiering. Ikke mindst på de forskellige dele af klimaindsatsen; CO2-reduktion, energiinfrastruktur og klimasikring, for bare at nævne nogle af de vigtigste.
For selvom inflationen tydeligt og kontant kan mærkes, hver gang vi bevæger os ned i supermarkedet, og klimakrisen godt kan virke lidt mere diffus, fordi den er mindre synlig herhjemme, og til dels ligger et stykke ude i fremtiden, så er den altså ikke forsvundet, siger han og fortsætter:
- Det er et forståeligt træk, at man ønsker at have en fod på bremsen, når det kommer til de offentlige investeringer af hensyn til inflationen – men det er uheldigt, fordi vi befinder os i en tid, hvor vi rent faktisk har brug for at stå med begge fødder på speederen for at accelerere den grønne omstilling. IPCC’s seneste statusrapport viser med al tydelighed, at vi er bagud på dette område. Vi mister lige nu dyrebar tid, hvorfor vi må håbe, at inflationen hurtigt bringes under kontrol, så vi kan se videre og længere ud i fremtiden.
Et andet emne, der også sagtens kunne tåle mere fokus, er uddannelsesområdet.
- Finansministeren nævnte godt nok, at regeringen i finanslovsforslaget har indtænkt problematikken omkring manglen på international arbejdskraft. Men der er et helt grundlæggende element af denne problematik, der slet ikke bliver berørt, siger Henrik Garver og forklarer:
Der ligger en stor værdi i at få fremtidens medarbejdere hertil allerede som studerende og lade dem tilegne sig de kompetencer, vi har så stor efterspørgsel på i Danmark. De seneste fremskrivninger viser, at vi med de kommende års opgaver kommer til at mangle op imod 30.000 ingeniører og andre STEM-uddannede. Og det er alt andet lige lettere at integrere dem, der er uddannede herhjemme, på det danske arbejdsmarked. Så vi ser frem til de næste finanslovsforhandlinger til efteråret. For langsigtet Investering i uddannelse skubber ikke til inflationen - og det koster ikke noget at få sammensat den rigtige strategi for fremtidens uddannelser, så vi både får prioriteret de retninger, der er brug for, og givet plads til dygtige studerende fra landene omkring os.