Den danske infrastruktur har det langt fra så godt, som man kunne håbe. Det er den sørgelige sandhed, når man lægger tallene i de fire State of the Nation-rapporter fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI sammen. De fire rapporter, der kan ses som en tilstandsrapport for de offentlige sektorer for Transportinfrastruktur, Miljø og vand, Energi samt Offentlige bygninger, er netop udkommet i en samlet udgave. Og læses de i forlængelse af hinanden, tegner de et dystert billede af det samlede efterslæb på vedligeholdelsen af den danske infrastruktur.
Samlet, er konklusionen, at der mangler at blive renoveret, opgraderet og vedligeholdt infrastruktur for 225 mia. kr. hvis tilstanden i alle fire sektorer skal bringes op på et tilfredsstillende niveau.
Det er et beløb, der er højere end det, der i forsvarsforliget blev afsat til at bringe Danmark op på det niveau, der er krævet af vores NATO-medlemskab.
Sammenligningen med forsvarsbudgettet er ikke kun relevant, fordi tallet passer. For ud over, at regningen kun bliver højere, og at den grønne omstilling bliver sat tilbage, så er det store efterslæb også en hindring i indsatsen for at sikre vores kritiske infrastruktur mod fremtidens udfordringer fra både naturkræfter og fremmede magter.
En tilstand, der bekymrer Adm. direktør for FRI, Henrik Garver:
- Generelt er det skræmmende, at vi ser SÅ stort et efterslæb på infrastrukturen, inden for flere af de offentlige sektorer, der er vitale for vores samfunds sammenhængskraft og robusthed, siger Henrik Garver og uddyber:
- Når jeg læser de fire State of the Nation-rapporter, og kan se, at det danske energinet efter al sandsynlighed ikke kommer til at leve op til vores behov og forbrug allerede om få år, at vores jernbanenet er utidssvarende og at vores skoler og plejehjem forfalder i lige så høj grad som landets kaserner, så får jeg ikke en fornemmelse af politisk omhu om at bevare værdien af vores fælles offentlige infrastruktur, om at passe på de investeringer vi som samfund har foretaget over mange år. Jeg får heller ikke fornemmelsen af, at der et bevidst politisk valg om at vores infrastruktur skal kunne noget andet, end den kan i dag. Et eksempel er, at på transportområdet har vi en investeringsplan til over 100 milliarder kroner. Det er både godt og nødvendigt. Men, vi mangler en overordnet mobilitetsplan, så investeringerne i vores transportinfrastruktur i fremtiden, for perioden 2035-2050, tog afsæt i hvordan vi ønsker at styrke mobilitet i samfundet – både på tværs af landet og lokalt.
I den danske energisektor skal der i runde tal investeres omkring 100 milliarder inden 2026 for at sikre, at Danmark kan producere den el og varme, som det forudsiges, at samfundet vil forbruge over de næste årtier – og at begge dele kan leveres til de steder, hvor energien skal bruges.
- Fakta er, at vores energiinfrastruktur ikke længere er tilstrækkelig til at dække vores energibehov. Det kan lyde paradoksalt, når Danmark har et af Europas mest stabile elnet, men det er simpelthen ikke udtænkt eller konstrueret til at håndtere, at vi alle skal kunne lade en elbil, og at en stor del af vores opvarmning sker via varmepumper. Heller ikke vores generelt stigende forbrug af produkter der kræver strøm. Om vi plastrer hele Nordsøen, Østersøen og Amager til med vedvarende energikilder som sol og vind, så vil vi fortsat ikke nå i mål med grøn strøm uden eksempelvis lagring eller en reel udbygning af vores energiinfrastruktur, forklarer Henrik Garver og fortsætter:
- Danmark kører desuden kun rundt, fordi vi underbygger vores egen elproduktion med sort strøm købt i udlandet, hvilket ikke er langtidsholdbart. Hverken økonomisk, bæredygtigt eller sikkerhedsmæssigt. Der er behov for enorme investeringer og en nytænkning af, hvordan vi skaber en energisektor, der passer til det grønne samfund, vi ønsker. Vi mangler en overordnet, integreret og national energistrategi.
Når det kommer til de offentlige bygninger i Danmark, estimerer FRI, at der er et samlet efterslæb på mindst 110 mia. kr. i arbejdet med at renovere og fremtidssikre skoler, sygehuse, kaserner, børnehaver, vuggestuer, almene boliger med mere. Et beløb, der kun bliver større med tiden, i takt med at bygningernes tilstand, uden en tilstrækkelig renoverings- og vedligeholdelsesindsats forværres, og som stiger endnu hurtigere i takt med de seneste års prisstigninger på arbejdskraft, energi og byggematerialer.
- Rent samfundsøkonomisk er det tæt på at være en katastrofal prioritering, at lade den offentlige bygningsmasse forfalde i den grad, som vi har set det i de seneste to årtier. Det er rundt regnet fem gange dyre at udskyde udbedringer af bygninger end at passe godt på dem. Derfor kan det undre, at vi bliver ved med at se dette efterslæb. Hvis der er en ting, vi alle har oplevet meget tydeligt de seneste år, så er det, at der ikke er noget, der bliver billigere. Så vi bør snares muligt komme i gang med at forbedre vores offentlige bygninger, før regningen stiger yderligere, mener Henrik Garver.
Du kan finde hele State of the Nation, inklusive et sammendrag af de fire rapporter her
