Pressemeddelelse: Danmarks offentlige bygningsmasse skranter – og prisen stiger

Vi har ikke råd til at lade vores offentlige bygninger blive i ringere stand, advarer Foreningen af Rådgivende Ingeniører i en ny rapport, der viser et vedligeholdelsesefterslæb på 110 milliarder kroner. Der mangler nationale retningslinjer for løbende vedligehold for at stoppe nedgangen.

Vi skal blive bedre til at passe på, renovere og gentænke det, vi allerede har, før vi bygger nyt. Det er den sunde beslutning set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, og det er samtidigt den mest bæredygtige løsning. Og når vi bygger nyt, skal både de bæredygtige løsninger og bygningernes forskellige potentialer mange år ud i fremtiden tænkes ind, så vi får en gennemtænkt, langtidsholdbar, mere bæredygtig bygningsmasse i fremtiden.

Så simpel er anbefalingen fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

I brancheforeningens nye rapport State of the Nation 2024 | Byggeri, finder man en analyse af tilstanden i den offentlige bygningsmasse i Danmark; Statens, regionernes og kommunernes bygninger samt den almene sektor.

Hovedkonklusionen i rapporten, der udkommer i dag, onsdag, er, at udviklingen i tilstanden på tværs af de offentlige bygninger er fortsat nedadgående. Og der er flere eksempler på sektorer, hvor det generelle billede er en kritisk tilstand med akut behov for udbedringer.

110 mia. kr. – og prisen stiger

FRI estimerer, at der er et samlet efterslæb på mindst 110 mia. kr. i arbejdet med at renovere og fremtidssikre de offentlige bygninger i Danmark. Bygninger, der tæller skoler, sygehuse, kaserner, børnehaver, vuggestuer, almene boliger med mere.

Et beløb, der kun bliver større med tiden, i takt med at bygningers tilstand uden en tilstrækkelig renoverings- og vedligeholdelsesindsats forværres, og som stiger endnu hurtigere i takt med de seneste års prisstigninger på arbejdskraft, energi og byggematerialer.

I State of the Nation 2024|Byggeri scorer de offentlige bygninger karakterer mellem 3 og 3,5 på en skala fra 1 til 5, men med nedadgående eller ingen udvikling set over de 16 år FRI har gennemført State of the Nation analyserapporter på de offentlige bygninger i Danmark. Anbefalingerne fra FRI er, at man som minimum scorer 4, der betyder, at bygningsmassen er i så god stand, at bygningen fungerer ift. til den planlagte brug, og at udgifterne til vedligehold kan holdes på et løbende og fornuftigt niveau.

Katastrofal prioritering

"Rent samfundsøkonomisk er det tæt på at være en katastrofal prioritering, at lade den offentlige bygningsmasse forfalde i den grad, som vi har set det i de seneste to årtier.  Det er rundt regnet fem gange dyre at udskyde udbedringer af bygninger end at passe godt på dem. Derfor kan det undre, at vi bliver ved med at se dette efterslæb. Hvis der er en ting, vi alle har oplevet meget tydeligt de seneste år, så er det, at der ikke er noget, der bliver billigere. Så vi bør snares muligt komme i gang med at forbedre vores offentlige bygninger, før regningen stiger yderligere," siger Adm. direktør i FRI, Henrik Garver og fortsætter:

"Vores analyse viser tydeligt, at det er meget forskelligt, hvordan og hvornår udbedringerne sker rundt om i Danmark. Det tyder på, at det kunne ske langt mere effektivt. Vi bør derfor have nationale retningslinjer for løbende vedligehold, og i første omgang få lagt en plan for hvordan vi indhenter efterslæbet i vores offentlige bygningsmasse. Og vi har brug for et regelsæt, der hjælper til med at tænke den nødvendige grønne omstilling ind i hele byggeriet. Så next step er, at vi får fokus på anvendelsen af vores bygninger, og dermed på hvordan vi understøtter bæredygtig transformation af vores offentlige bygninger, frem for at lade tingene forfalde, rive dem ned og til sidst bygge nyt."

For yderligere udtalelser, kontakt: Adm. direktør Henrik Garver - 3525 3742 eller hg@frinet.dk

Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Pressekommentar: Ny tillægsaftale er en klar forbedring af universitetsreformen
Den nye tillægsaftale til universitetsreformen, der grundlæggende forandrer kandidatuddannelserne i Danmark, indeholder en række forbedringer omkring erhvervskandidatuddannelser, så reformen nu bliver et reelt fundament for at styrke uddannelserne inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics).